Victor og Svane.JPG (2)
Niels Agesen.JPG

Reaktioner efter BSH-kampen

Lasse P.:
- Vi har lidt problemer i vores forsvar i starten, men får det justeret efter et kvarters tid. Vi følger med dem hele kampen, så målet til sidst gør lidt nas, og jeg synes, at vi spiller til minimum et point. Det var en mandfolkepræstation. Alle, der kommer ind, præsterer - og jeg vil gerne nævne Victor Norlyk, som får et par angreb og laver to mål - dét er klasse! Nu ser vi frem mod Skive-kampen på lørdag, som er lokalopgør på hjemmebane - det kan næsten ikke blive bedre. Vi kan bruge den her kamp til meget - vi spiller rigtig godt angrebsspil og står godt i forsvaret, det skal vi tage med til kampen på lørdag.

Cheftræner Niels Agesen:
- Jeg synes, at det er synd for drengene. Vi får rettet forsvaret fint til og spiller generelt en fin angrebskamp, så det er ærgerligt, at vi brænder fem 100 %-chancer inden for de sidste 6-7 minutter. Og så er Rasmus Henriksen uheldig til sidst, og han har ellers stået en forrygende kamp med en redningsprocent på 48.

Igen er det en holdpræstation, men skal jeg fremhæve nogen, må det være Lindgren og Emil, som får justeret vores forsvar flot, H for en god kamp i målet, og så har vi en debutant i Victor Norlyk, som laver et fint indhop. Men ellers er spillerne generelt disciplinerede og leverer hele vejen rundt en rigtig fin præstation. Det er det og spillet på banen, som skal definere os, og som skal vise, om vi er hvor vi skal være, når vi møder Skive fH på hjemmebane på lørdag.