Victor og Svane.JPG (2)
Emil (2).jpg

Reaktioner fra Bergholt, Gade og Wille

Emil Bergholt:
Emil Bergholt var tilbage på banen efter en drilsk håndskade, som har holdt ham ude i to måneder:

- Det gik fint med hånden, og det var dejligt at være tilbage igen. Vi spiller en rodet første halvleg med mange scoringer og meget frem og tilbage, og hvor der ikke rigtigt er styr på noget i nogen af de to holds forsvar. Men vi får rettet til i anden halvleg, så de får store problemer med at komme til målchancer. Vi er topmotiverede for at vinde alle de kampe her og går selvfølgelig efter førstepladsen i puljen, og vi glæder os til at spille næste kamp.

Jonas Gade:
- Vi starter kampen i et højt tempo, hvor vi især har fokus på kontradelen, så naturligt kommer der mange angreb. Vi ved, at Fredericia gerne vil spille kontraspil, men vi har ikke helt styr på fra starten, og så bliver det til mange mål. I pausen har vi en god snak om, hvad vi skal gøre for at anden halvleg bliver mere til vores fordel. Vi ved, at vi står godt i vores forsvar, når vi først kommer ned og stå, og så samtidig med at de skruer lidt ned for kadencen, så får vi egentligt godt styr på det, og de scorer kun 11 mål i anden halvleg.

Nu skal vi holde snuden i sporet og være klar i de sidste to kampe i kval-spillet. Det kan blive en meget tæt pulje, så nu går vi efter to point mod Ribe-Esbjerg HH, og så må vi se, hvordan det så ser ud.

Jonas Wille:
- Vi spillet en vældig fin offensiv kamp, kontramæssigt og med fint tempo i kampen. Ligeledes lægger vi et godt tryk i vores andenfase og spiller godt angrebsspil. Men første halvleg var ikke ret god på den defensive del, hvor der ligesom ikke var noget, der fungerede uanset hvad vi gjorde. Vi forsøgte os med 5-1-forsvar i slutningen af første halvleg og snakkede mere konkret om det i pausen, og fik en god oplevelse med det i anden halvleg. Det er fint at få noget selvtillid med den forsvarsformation og mærke, at vi har flere værktøjer, som vi kan tage i brug.

Vi går efter at vinde alle tre kampe her i kval-spillet, og det var dejligt at starte med en sejr her. Jeg tror, at spillerne trænger til følelsen af at vinde - jo ofte vi gør det, jo bedre.

HTH Herreligaen, kvalifikation, 1. runde: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold 33-39 (22-20)

Målscorere:
Emil Bergholt 6
Mads Hoxer Hangaard 5
Erik Toft 4
Allan Toft Hansen 4
Bjarke Christensen 4 (1)
Jonas Gade 3
Sander Øverjordet 3
Lasse Pedersen 3
Marcus Midtgaard 3
Jacob Hessellund 3
Søren Pedersen 1

Udvisninger: Fredericia HK 2, Mors-Thy Håndbold 3

Stillinger undervejs: 2-3, 7-4, 9-7, 11-8, 14-12, 17-16, 20-17, 22-20, 22-24, 26-26, 26-29, 26-31, 29-35

Tilskuertal: 10

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, kvalifikation, 2. runde: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
Lørdag d. 17. april kl. 14.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors

Vi livestreamer kampen på vores facebookside, og derudover kan kampen som altid følges via livescore på www.tophaandbold.dk/mth