Victor og Svane.JPG (2)
PIC_5838.JPG

Reaktioner fra Lasse P, Rasmus H og Agesen

Lasse Pedersen:
- Vi skal rose os selv for det forsvarsspil og målmandsspil vi får leveret i dag. Det har haltet lidt de sidste par kampe, men vi holder Skjern på 25 mål, så kæmpe cadeau til forsvaret. Angrebsmæssigt spiller vi godt i første halvleg, kommer til nogle gode chancer, men brænder også nogle oplagte. I anden halvleg har vi en periode, hvor vi ikke får scoret, hvor vi kommer bagud med 3-4 stykker, og det får vi ikke hentet til sidst, desværre. Nu venter TMS Ringsted på tirsdag, og det er en kamp, som vi skal give os fuldt ud i - vi har en revanche til gode, som vi meget gerne vil tage på tirsdag på hjemmebane.

Rasmus Henriksen:
- En meget defensiv kamp med to forsvar, der står solidt. Vi har talt om, at vi har lukket alt for mange mål ind i de sidste par kampe, og det får vi rettet op - desværre brænder vi bare for meget. Vi har en periode i anden halvleg, hvor vi ikke scorer og har et par kendelser imod os, men set over en hel kamp, fortjener vi at få point med herfra. Vi skal tage de gode ting med til kampen mod Ringsted. Formår vi at gøre det, så tror jeg på, at vi trækker os sejrrigt ud af den kamp.

Niels Agesen:
- Vi har ledt og ledt efter noget bund i vores forsvar, og hvis det her var en eksamen, så var den bestået med topkarakter defensivt. Vi får den fysik og den bevægelighed, som vi gerne vil have, hvilket giver os nogle redninger og nogle kontrascoringer. Jeg kan ikke sætte en finger på spillernes præstation - indstilling, ild i øjnene, ærgerrigheden - de ting, Mors-Thy Håndbold skal stå for, var til stede i dag. Så kan vi snakke om, at vi brænder for mange chancer, og jeg tror også, at det havde været en anden kamp, hvis vi havde kendt vores besøgelsestid og været foran med nogle stykker tidligere i kampen, for så kunne vi have stresset Skjern Håndbold noget mere.

Rasmus Henriksen startede i målet i dag på baggrund af hans præstationer gennem de sidste kampe, og det honorerede han meget godt. Jeg synes, at Lindgren og Andreas får skabt noget dybde i midten, som giver Rasmus gode betingelser. Indsatsen og præstationen som helhed er jeg egentligt godt tilfreds - altså bortset fra at vi står uden point. Vi er der, hvor alle kampe er vigtige, og nu ser vi frem mod kampen mod TMS Ringsted på tirsdag på den måde, at vi skal levere samme gode præstation og gode udtryk som i dag.

HTH Herreligaen, 15. runde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold 25-22 (11-11)

Målscorere:
Sander Øverjordet 5
Mads Hoxer Hangaard 4
Lasse Pedersen 4 (1)
Andreas Nielsen 2
Erik Toft 2
Bjarke Christensen 2
Tim Sørensen 1
Viktor Bergholt 1
Kasper Lindgren 1

Udvisninger: Skjern Håndbold 2, Mors-Thy Håndbold 3

Stillinger undervejs: 1-2, 4-3, 6-4, 8-5, 8-8, 11-11, 12-13, 14-14, 16-15, 17-18, 21-18, 23-18, 23-21

Tilskuertal: 2.345

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 16. runde: Mors-Thy Håndbold - TMS Ringsted
Tirsdag d. 14. december kl. 19.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg til kampen
Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Foto: Skjern Håndbold