Nickolei Jensen - color sh.jpg
Ronnie Nicolaisen.JPG

Ronnie lukkede ned

Sejr over TM Tønder på 29-23

Mors-Thy Håndbold fik den bedste start på december med en sejr på seks mål over TM Tønder foran 1.234 feststemte tilskuere i Sparekassen Thy Arena.

Der var masser af tempo fra begge hold i kampens indledning. Efter en planmæssig Mors-Thy-føring på 5-3, bragte gæsterne sig foran 5-6 efter 15 minutters spil pga. lidt for upræcise afslutninger og for meget plads til TM Tønder, som også blev tilkendt hele seks straffekast. Nicolai Sommer spillede i stedet for Stefan Nielsen, som havde været sygdomsplaget hele ugen op til kampen, og Sommer gjorde det fortrinligt som spilstyrer, og i den anden ende viste indskiftningen af Ronnie Nicolaisen at være en rigtig god idé. Kasper Lindgrens elegante scoring efter 25 minutters spil gjorde en ende på gæsternes føring, og Mors-Thy Håndbold holdt herefter en føring på to mål til pausen.

Erik Toft indledte anden halvleg med den eneste scoring i de første 5 minutters spil, mens både Ronnie Nicolaisen og hans kollega i det andet mål, Mathias Mosel tog godt fra. Som anden halvleg skred frem fik hjemmeholdet skabt et hul, som gæsterne trods god modstand aldrig formåede at lukke, og da kampens helt store spiller Ronnie Nicolaisen scorede til 27-21 på tomt mål, ville jublen ingen ende tage i Sparekassen Thy Arena | Mors, hvor over 130 ungdomsspillere fra HF Mors sammen med de øvrige tilskuere var med til at danne en forrygende kulisse og give Mors-Thy-drengene er herlig start på december måned.

Vi glæder os allerede til næste fredag, når SønderjyskE kommer til Thisted!

888ligaen, 13. runde: Mors-Thy Håndbold - TM Tønder 29-23 (14-12)

Målscorere:
Erik Toft 8
Marcus Dahlin 5
Nicolai Sommer 5 (3)
Henrik Tilsted 3
Lasse Pedersen 2
Lasse Justesen 2
Kasper Lindgren 1
Nicolaj Spanggaard 1
Allan Toft 1
Ronnie Nicolaisen 1

 

Stillinger undervejs: 3-2, 5-3, 5-6, 8-9,12-11, 16-13, 19-16, 24-19, 28-21

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 0, TM Tønder 2

Tilskuertal: 1.234

Næste kamp: Mors-Thy Håndbold - SønderjyskE
Fredag d. 8. december kl. 19.00 i Thy Hallerne

Køb billetter til kampen her: http://shop.morsthy.dk/