Victor og Svane.JPG (2)
Svend Skjern.jpg

Rughave: - Vi døde med skoene på

Svend Rughave fik sat en tyk streg under sine målmandskvaliteter, da han kom på mål fra anden halvlegs start. Den lange målvogter forlod banen med 11 redninger og en redningsprocent på 50.

- Det var en fed kamp at spille, der var meget på spil, og der var mange fans med hjemmefra, som vi kunne mærke hele vejen. Skjern får desværre tidligt et for stort hul, som gør at vi skal kæmpe hele vejen. Det synes jeg også, at vi gør - forsvaret står godt i anden halvleg, og det giver mig fine betingelser, så det er frustrerende, at vi ikke kan sætte boldene i kassen i den anden ende - Skjern Håndbold er et stærkt hold, og skal vi vinde her, skal vi sætte to gode ender sammen over 60 minutter. Det er en skuffelse og ærgrelse, at vi ikke formår at få en sejr - det havde været dejligt at gå til pause med sådan en, men jeg synes, at vi dør med skoene på - vi kæmper til det sidste, og vi gør alt, hvad vi kan, siger Svend Rughave.

Nu venter en kærkommen juleferie, inden truppen mødes igen til januar, hvor de tager hul på forberedelserne til nogle spændende kampe i foråret.

- Vi har spillet mange gode minutter, hvor vi har spillet flot håndbold i begge ender, vi har bare manglet at kunne sætte det sammen over 60 minutter. Fundamentet er der, vi skal som gruppe finde balance i tingene, som gør at vi kan præstere over hele kampe, så er jeg sikker på, at der venter flere points til os, lyder det fra Rughave.

Svend Rughave og Co. møder ind til træning d. 4. januar. På planen er bl.a. træningskampe mod HC Midtjylland og Skive fH og en træningslejr på La Santa

Svend er personligt sponseret af MTH Biler