Victor og Svane.JPG (2)
MTH_20_21 Opstart.jpg

Sæson 20/21 er skudt i gang

Mandag d. 20. juli bød Mors-Thy Håndbolds nye cheftræner Jonas Wille velkommen til sæson 20/21. Den 17-mand store trup byder på 11 gengangere fra sidste sæson samt seks nye spillere: Rasmus Bech, Sander Andreassen Øverjordet, Mads Hoxer Hangaard, Rasmus Henriksen, Frederik Bjerre og Marcus Midtgaard - de fire sidstnævnte er alle hentet fra egne rækker.

Der var ingen håndbold mandag, men derimod møde, frokost, besøg fra Hummel og forskellige tests i hallen og i styrkerummet. Tirsdag er truppen igen mødtes - denne gang i Thy Hallerne. Igen i dag er der forskellige tests på programmet og her til eftermiddag det, som alle spillerne har ventet længselsfuldt efter: Håndboldtræning. 

Har du lyst til at komme og se truppen for den kommende sæson, er du velkommen til at overvære træningen onsdag d. 22. juli kl. 15.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors.
Husk at overholde de gængse regler ifht. Covid-19. Der forefindes håndsprit ved indgangen til hallen.