Victor og Svane.JPG (2)
22_Axel_Franzén.JPG

Sæsonens første kamp på Bette Balkan

Sæsonens allerførste hjemmekamp på Bette Balkan venter tirsdag, når Mors-Thy Håndbold tager imod GOG Håndbold. En stor mundfuld, javist, men Mors-Thy Håndbold 22/23 er mere end klar til at tage kampen op mod de forsvarende danske mestre foran en forhåbentligt fyldt Sparekassen Thy Arena | Mors.

Mors-Thy Håndbolds svenske stregspiller, Axel Franzén ser frem til opgøret.

- Det bliver sjovt at spille på hjemmebane foran Bette Balkan igen, og jeg glæder mig - det gør vi alle sammen. Vi skal kæmpe for at få kampen afviklet på vores præmisser, og jeg tror, at det bliver en hård fight. Og som altid mod GOG, så bliver det en kamp i højt tempo, da de løber meget, og det vil vi også gerne, lyder det fra Axel Franzén.

Kampen fløjtes i gang kl. 20.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors, og der er stadig ledige billetter på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

HTH Herreligaen, 2. runde: Mors-Thy Håndbold - GOG Håndbold
Tirsdag d. 6. september 2022 kl. 20.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors     
Dommere: Frederik Skou Nielsen og Teodor Mygind
Observatør: Jens Henriksen

Billetsalg på Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Kampen sendes live på TV2 Play og kan der udover følges via livescore i Tophåndbold-app’en.