Erik_Hoxer_Axel,  (8).JPG
Sander Øverjordet.JPG (2)

Sander Øverjordet: - Vi kæmper i alle 60 minutter

Mors-Thy Håndbolds norske playmaker, Sander Øverjordet, var storspillende i kampen mod Aalborg Håndbold. 8 mål og 2 assists blev det til.

- Det er fedt at være i gang med slutspillet. Det hele er lidt ekstra - men kan mærke det på holdet, i hallen og rundt om kampen, og det er sjovt at være med til. Kampen mod Aalborg var en kriger-kamp. Vi kæmper igennem 60 minutter, og det er vores mål - at kunne være med hele vejen. Vi har en periode i anden halvleg, hvor vi er bagud med 6-7 mål, men det får vi hentet fint, og jeg synes, at vi havde fortjent minimum et point - måske endda to på en god dag. Men vi tager det positive med os i næste kamp, og så tager vi to point der, lyder det fra Sander Øverjordet.

Også cheftræner Niels Agesen ærgrede sig over, at det ikke blev til point efter en flot afslutning på kampen.

- Fortjent eller ufortjent eksisterer ikke i elitesport, men jeg synes godt, at vi kunne have fået et point. Vi er skidegode de sidste 20 minutter, men vi kender desværre ikke vores besøgelsestid i de første 40. Vi er for uskarpe - bruger de første 10-12 minutter på at få forsvaret til at stå, og helt generelt så afslutter vi simpelthen for dårligt eller laver fejl, som bliver straffet i de første 2/3 af kampen, siger Niels Agesen og fortsætter:

- Men jeg må også rose spillerne, for det er første gang mod Aalborg, at vi får taget noget fra dem, og at de ikke kommer med tilnærmelsesvis samme tryk de sidste 20 minutter af kampen. Og det er vores fortjeneste. Rasmus Henriksen i målet bliver bedre i takt med, at forsvaret bliver bedre og får afvist Aalborg længere ude. Det giver os nogle kontrascoringer, og via vores 7-mod-6 får vi stille og roligt halet ind på Aalborg. Det var tæt på og superærgerligt, men vi fik vist, at vi er her for at spille med.

- Nu skal vi kigge lidt på Skjern Håndbold, og det kommer som minimum til at kræve et niveau som i dag, hvis vi skal til Skjern og have point - og vi jo nok erkende, at det skal helst give point, hvis vi skal gøre os nogle forhåbninger videre frem, lyder det fra Agesen.

HTH Herreligaen Slutspil, 1. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold 30-31 (13-17)

Målscorere:
Bjarke Christensen 9 (4)
Sander Øverjordet 8
Erik Toft 4
Mads Hoxer Hangaard 2
Axel Franzén 2
Marcus Midtgaard 2
Andreas Nielsen 1
Lasse Pedersen 1
Kasper Lindgren 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, Aalborg Håndbold 5
Direkte rødt kort: Erik Toft, Mors-Thy Håndbold

Stillinger undervejs: 0-2, 1-4, 4-6, 5-9, 8-11, 11-12, 12-16, 14-19, 17-20, 17-24, 24-26, 26-27, 28-29

Tilskuertal: 1.149

Kommende kamp:
HTH Herreligaen Slutspil, 2. runde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 25. april kl. 20.00 i Skjern Bank Arena
Vises på TV2 Sport fra kl. 19.30