Victor og Svane.JPG (2)
PIC_5812.JPG

Scoringspause blev for dyr

Det så fornuftigt ud længe - uafgjort ved pausen og foran med et mål efter 45 minutters spilletid. Desværre kunne Mors-Thy Håndbold ikke holde kadencen, og en scoringspause på 11 minutter i anden halvleg blev udslagsgivende for kampens resultat - og Mors-Thy Håndbold måtte endnu en gang gå fra banen uden point.

Kampens første scoring faldt efter små 3 minutter til Skjern. Inden da havde både Rasmus Henriksen, som startede i Mors-Thy-målet, og Christoffer Bonde i Skjern-målet vist prøver på deres kunnen. Mads Hoxer åbnede for Mors-Thy Håndbold, og Andreas Nielsen fulgte trop. Mors-Thy Håndbold spillede sig til masser af chancer, men brændte stort - især ellers så træfsikre Bjarke Christensen var uheldig.

Effektiv time-out
Efter 16 minutters spil var Mors-Thy Håndbold bagud 7-5, og Niels Agesen tog sin første timeout. Timeout MTH 7-5 efter et kvarters spil. Den var effektiv, og fire minutter senere havde Viktor Bergholt udlignet til 8-8 på sin tidligere hjemmebane og mod storebror Emil på den anden banehalvdel. Skjern Håndbold forsøgte uden synderligt held sig med 7-mod-6, og kampen var helt lige ved pausen, hvor der stod 11-11.

11 minutter uden scoringer
Anden halvleg var blot et minut gammel, da Mors-Thy Håndbolds første føring kom ved 12-13 - og det var tydeligvis et forløsende mål for Bjarke Christensen. Der var også Mors-Thy Håndbold-føringer ved 13-14 og 14-15 og igen ved 16-17 og 17-18, og flere gange havde vi muligheden for at øge yderligere. Men herfra gik det helt i stå - 11 minutter uden mål, hvor Skjern Håndbold samtidig scorede seks gange til 23-18.

En timeout med lidt over fire minutter tilbage og tre scoringer på to minutter bragte en lille smule spænding tilbage sidst i kampen. Desværre kom Mors-Thy Håndbold ikke tættere på, og Mads Hoxer Hangaards reducering til sidst var blot til pynt.

HTH Herreligaen, 15. runde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold 25-22 (11-11)

Målscorere:
Sander Øverjordet 5
Mads Hoxer Hangaard 4
Lasse Pedersen 4 (1)
Andreas Nielsen 2
Erik Toft 2
Bjarke Christensen 2
Tim Sørensen 1
Viktor Bergholt 1
Kasper Lindgren 1

Udvisninger: Skjern Håndbold 2, Mors-Thy Håndbold 3

Stillinger undervejs: 1-2, 4-3, 6-4, 8-5, 8-8, 11-11, 12-13, 14-14, 16-15, 17-18, 21-18, 23-18, 23-21

Tilskuertal: 2.345

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 16. runde: Mors-Thy Håndbold - TMS Ringsted
Tirsdag d. 14. december kl. 19.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg til kampen
Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Foto: Skjern Håndbold