Victor og Svane.JPG (2)
Mads Hoxer.jpg

Scoringspauser blev dyre i Holstebro

Det gik helt galt efter pausen, da Mors-Thy Håndbold led et klart nederlag på udebane i Holstebro. 35-24 stod der på måltavlen, da kampen blev fløjtet af. Og det var efter en rigtig flot første halvleg, hvor Mors-Thy Håndbold og TTH Holstebro skiftedes til at være i front.

Tæt første halvleg
Det startede ellers så godt. Rasmus Bech fortsatte de gode takter fra TMS-kampen, Mors-Thy Håndbold havde ikke de store vanskeligheder med at lave mål på TTH Holstebros keeper, og gæsterne gik til pausen nede med et enkelt mål - 17-16.

Dyre scoringspauser
Anden halvleg startede planmæssigt med Sander Øverjordets udligning til 17-17, og herefter gik de blå i stå. 2 x 7 minutter uden scoringer blev dyre for gæsterne. TTH Holstebro lavede i alt 10 mål, og Mors-Thy Håndbold var bagud 28-19 med et lille kvarter igen. Kampen var afgjort, og det endte med et grimt nederlag på 35-24.

Nu ser vi frem mod næste kamp, som er mod KIF Kolding på søndag d. 13. september i Thy Hallerne.

Herre Håndbold Ligaen, 2. runde: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold 35-24 (17-16)

Målscorere:
Bjarke Christensen 8 (3)
Mads Hoxer Hangaard 5
Frederik Tilsted 4
Sander Øverjordet 2
Emil Bergholt 2
Erik Toft 1
Tim Sørensen 1
Jonas Gade 1

Udvisninger: TTH Holstebro 4, Mors-Thy Håndbold 5

Stillinger undervejs: 2-1, 4-5, 9-9, 11-12, 14-12, 17-17, 21-17, 24-19, 27-19, 30-22, 33-22

Tilskuertal: 500

Kommende kamp:
Herre Håndbold Ligaen, 3. runde: Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding
Søndag d. 13. september kl. 15.30 i Thy Hallerne