Nickolei Jensen - color sh.jpg
Præsentation.jpg

Sejr i første testkamp

Det blev til en sejr over TTH Holstebro i sæsonens første træningskamp. Omkring 400 tilskuere havde droppet damernes EM-semifinale og taget turen til Sparekassen Thy Arena | Mors, hvor der udover kampen var fejring af Mors-Thy Håndbolds 10 års Jubilæum med kaffe- og kagebord og præsentation af den kommende sæsons spillertrup.

For cheftræner Søren Hansen var det et gensyn med hans tidligere klub, og som ventet var det en speciel oplevelse:

- Det var meget specielt. Det var mærkeligt at stå på den modsatte side, men samtidig også sjovt at stå overfor ens gamle spillere og holdkammerater. Jeg er glad for sejren - det er altid dejligt at vinde, og jeg hæfter mig ved at alle efterlader et godt indtryk i dag. Vi får spiller bredt, og alle kommer i spil - det var dejligt at se de nye, som gjorde det godt, og de gamle som viste fundamentet.

 

Jubilæumskamp: Mors-Thy Håndbold - TTH Holstebro 24-23 (15-12)

Målscorere:
Stefan Nielsen 4 (2)
Erik Toft 4
Nickolei Jensen 3
Lasse Pedersen 3
Marcus Dahlin 3
Henrik Tilsted 3 (1)
Lasse Justesen 2
Nicolai Sommer 1
Ronnie Nicolaisen 1

Stillinger undervejs: 1-3, 5-5, 9-7, 13-10, 18-13, 21-18, 22-23

Tilskuertal: 400

Næste kamp:
Mors-Thy Håndbold - Drammen HK (NO)
Lørdag d. 26. august kl. 13.00 i Hanstholm Hallerne