Victor og Svane.JPG (2)
HCM_TRæning.jpg

Sejr over amputeret HCM-hold

Et betydeligt amputeret HC Midtjylland-hold stod på modsatte banehalvdel, da Mors-Thy Håndbold i eftermiddag spillede den sidste træningskamp, inden det for alvor går løs i 888ligaen på lørdag mod GOG Håndbold. Som bekendt er der rod i økonomiafdelingen i det midtjyske, og som følge deraf er flere af de største profiler enten væk eller på vej. Derfor var HC Midtjylland uden Espen Lie Hansen, Ejvind Tangen, Rasmus Carlsen, Jonas Samuelsson og Lars Eggen Rismark, og hjemmeholdet havde i stedet indlemmet en del spillere fra deres 2. divisionstrup.

Derfor fik træningskampen heller ikke den sportslige berettigelse, som man kunne have ønsket - dertil var HC Midtjylland ganske enkelt for svage, og samtidig var Mors-Thy Håndbold godt spillende og efter 6-16 ved pausen, blev det til en sikker sejr på 17-32 efter 60 minutters spil.

Cheftræner Søren Hansen:
- Jeg synes, at drengene gør det fint, og der var god koncentration på hele vejen rundt. Vi blev selvfølgelig ikke udfordret som vi havde regnet med pga. HC Midtjyllands opstilling, men vi havde fokus på os selv og vores eget spil og fik prøvet en del af. Nu glæder vi os til at komme rigtigt i gang på lørdag, når vi spiller mod GOG Håndbold.

 

Træningskamp: HC Midtjylland - Mors-Thy Håndbold 17-32 (6-16)

Målscorere:
Nicolai Sommer 10 (4)
Erik Toft 7
Lasse Pedersen 4
Allan Toft Hansen 3
Kasper Lindgren 2
Asbjørn Madsen 2
Nickolei Jensen 1
Ronnie Nicolaisen 1
Stefan Nielsen 1
Lasse Justesen 1

Udvisninger: HC Midtjylland 2, Mors-Thy Håndbold 1

Tilskuertal: 50

Næste kamp: GOG Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 10. februar kl. 16.10 i SU’VI:T Arena, Gudme
Billetter til kampen købes her: http://www.gog.dk/65-billetter.html

Kampen vises på TV2 med optakt fra kl. 15.50.