Bro_Land.jpg
Stefan Nielsen 3.JPG

Sidste kamp i 2017

Før julefreden kan sænke sig over 888ligaen, mangler vi en enkelt spillerunde. Den afvikles Lillejuleaften, hvor 3 kampe spilles kl. 14.10, og de resterende 4 kl. 16.05 - herunder Mors-Thy Håndbolds kamp mod Ribe-Esbjerg HH - Kampen sendes på TV2 Play 2.

Fredag eftermiddag trænede truppen for sidste gang 2017, og sammen med holdkammeraterne ser Stefan Nielsen frem til lørdagens kamp og efterfølgende en velfortjent juleferie:

- Vi kan forvente en intens og hård fight mod Ribe-Esbjerg HH. DE har hentet stort set alle deres point i egen hule og vil helt sikkert gerne slutte året ordentligt af efter et svingede efterår. Jeg synes, at Ribe-Esbjerg HH rummer et sort uforløst potentiale og på papiret har de masser af kvalitet i truppen.

Vi skal komme med den fight og vilje, der har været karakteristisk for os i år, og vi skal være omstillingsparate, især ifht. Lukas Karlsson, som kan udfordre os på mange forskellige ting. Der udover skal vi holde fast i vores gode dyder: Et stærkt forsvar, en stærk målmandspræstation og solidt angrebsspil, så har vi muligheder for at slutte året godt af og gå på juleferie med 2 point.

Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen fløjter kampen.

888ligaen, 17. runde: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 23. december 2017 kl. 16.05 i Ribe Fritidscenter

Der er gratis adgang til kampen. Billetter til kampen kan bestilles her: http://www.rehh.dk/index.php?option=com_webitall_events&eventid=151&lang=da&view=tickets

TV2 sender alle lørdagens 7 kampe live - 2 kampe på TV2 Hovedkanalen og 5 kampe på TV2 Play. Kampene på Play dog i et minimalistisk et-kamera-set up, og kræver play abonnement. Mors-Thy Håndbolds kamp sendes på TV2 Play 2.

End videre kan kampen følges live på Limfjord Plus med Jan K. og via liveopdateringer på http://tophaandbold.dk/mth 

Optakt fra Ribe-Esbjerg HH’s website: http://www.rehh.dk/inden-julen-star-helt-for-doren/