Victor og Svane.JPG (2)
Martin Frandsen.JPG

Sikker sejr til 2. division

Der var revanche på dagsordenen, da Mors-Thy Håndbolds 2. divisionsdrenge gik på banen mod NNFH-Lemvig i eftermiddag. Sidste lørdag præsterede det unge hold under niveau, og de var enige om at det skulle være en enlig svale.

Assistenttræner Lasse Sunesen:

- Vi spiller forrygende godt i kampens indledning minutter, hvor vi trykker Lemvig helt baglæns, og med blot en lille smule mere skarphed havde vi ført med 10 efter 20 minutters spil. De sidste 20 minutter sløser vi for meget, og Lemvig får lov til at score de sidste 3-4 mål - dumt, for det er ren og skær mangel på koncentration fra vores side.

Efter pausen får vi rettet til angrebsmæssigt og fortsætter med vores gode forsvarspræstation. Vi sætter os igen på kampen og får slået et hul på 6-7 mål, som Lemvig aldrig formår at hente til trods for, at vi igen midt i anden halvleg begynder at brænde, smide bolde væk og generelt mangler tempo samtidig med at vi giver Lemvig nogle lette kontrascoringer. I den sidste del af halvlegen stepper vi op igen og får lukket kampen de sidste 10 minutter.

Martin Frandsen spiller en fin kamp med 9 mål på 10 forsøg, ligesom Nicolaj Spanggaard leverede en solid præstation. Men generelt en god holdpræstation, hvor spillerne går ind til kampen med den rette indstilling og alle bidrager til en dejlig sejr i en rigtig god håndboldkamp. Jeg synes, at vi sætter en tyk streg under, at vi er tophold, og nu skal vi slutte ordentligt at i årets sidste kamp, så vi kan holde juleferie på toppen, slutter Lasse Sunesen.

Ud over de flotte Mors-Thy Håndbolds to sejre, høstede både HF Mors U18 og U16-hold sejre i dagens kampe, og med de resultater hedder det Liga for begge hold vedkommende efter jul.

 

2. division, 10. runde: Mors-Thy Håndbold - NNFH-Lemvig 33-26 (15-12)

Målscorere:
Martin Frandsen 9
Nicolaj Spanggaard 7
Kasper Lindgren 6
Andreas Dam 4
Kaare Ravn Larsen 3
Jakob Poulsen 2
Nicolai Andersen 1
Kasper Have 1

Næste kamp: Åstrup/Hammelev Grenå - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 16. december kl. 15.00 i Åstruphallen