Victor og Svane.JPG (2)
2017.jpg

Skjern-kampen - reaktioner

Reaktioner efter den uafgjorte kamp mod Skjern Håndbold:

Marcus Dahlin: - Inden kampen ville vi godt have solgt den for 1 point, men lige efter kampen var vi skuffede - det føltes lidt som om vi havde tabt kampen. Vi havde godt styr på Skjern-spillerne, og førte stort set hele kampen igennem. Vi brændte lidt for meget på trods af gode chancer, og så blev vi lidt for passive i anden halvleg, da vi blev trætte - men spillede ellers en god forsvarskamp.

Lasse P: - Jeg synes, at vi fortjente de 2 point i kampen i går, så lidt skuffede er vi nok. På den anden side skal vi også være tilfredse - vi møder et Skjern-hold, som har været i medvind over en lang periode, og at vi tager point fra dem, det er fint. Vi holder Skjern på 24 mål, hvilket er absolut godkendt. Kampen er tæt hele vejen, og den kunne have været gået begge veje

Cheftræner Søren Hansen: - Åha, jeg står med en ambivalent følelse her efter kampen. Jeg er stolt af vores præstation, men samtidig også skuffet fordi vi kunne finde det ene mål mange stedet i løbet af kampen. Vi skulle have ført større ved pausen - vores forsvar står stærkt i første halvleg, og det burde vi have lukreret endnu mere på.

I anden halvleg mangler vi initiativ på nogle af Skjern-spillerne, som giver dem bedre muligheder. Vores spil og fart op ad banen er godkendt, men vores åbne chancer er ikke godkendt, her brænder vi alt for meget på Emil. Generelt virkede det som om at der var en god ro på holdet, og at vi havde fundet det rigtige spændingsniveau.

Nu venter en sindssygt vigtig kamp mod Ribe-Esbjerg HH på lørdag, som vi skal arbejde benhårdt på i løbet af ugen og forsøge at hente point med hjem fra.

 

888ligaen, 16. runde: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold 24-24 (12-9)

Målscorere:
Erik Toft 7
Marcus Dahlin 7
Lasse Pedersen 3
Kasper Lindgren 2
Stefan Nielsen 2 (1)
Allan Toft Hansen 1
Nicolai Sommer 1
Nicolaj Spanggaard 1

Stillinger undervejs: 1-2, 4-3, 7-6, 9-9, 15-11, 16-16, 17-18, 22-22, 24-23

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, Skjern Håndbold 3

Tilskuertal: 1.310

Næste kamp: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 23. december kl. 16.05 i Ribe Fritidscenter
Der er gratis entré til kampen, og Bette Balkan arrangerer bus. Tilmelding hos Jacob Mehl tlf. 60804133