Victor og Svane.JPG (2)
Lasse P6.jpg

Slutspil mod Skjern

Søndag aften tager vi mod Skjern Håndbold på hjemmebane i Thy Hallerne, og de knaldhårde facts er, at kampen skal vindes, hvis vi skal bevare muligheden for en plads i semifinalerne. Vi har tidligere mødt Skjern Håndbold tre gange i denne sæson med en sejr og to nederlag til følge.

Og spørger man Lasse Pedersen, så er motivationen i top for at gå efter en sejr.

- Vi glæder os meget. Vi har revanche til gode - vi var tæt på, da vi mødte dem sidst, og efter kampen sad vi med en følelse af, at vi ikke ramte det niveau, vi kan og gerne vil. Så jeg synes, at der er gode muligheder for at nappe to point, lyder det fra Lasse P.

- Det er stor motivation for os, at vi skal have point. Vi ved alle sammen, at vi er pisket til at vinde, hvis vi skal gøre os forhåbninger om en semifinale, og det tror vi på, at vi kan. Vi håber, at folk kommer i hallen og fejrer en historisk sæson for Mors-Thy Håndbold med Santander Final4 og med slutspil - det vil virkelig være fedt med en fyldt hal, siger Lasse P.

Inden kampen kårer vi Årets Spiller 21/22 i Mors-Thy Håndbold, og da kampen kan vise sig at være den sidste hjemmekamp i denne sæson, tager vi afsked med de spillere, som stopper i Mors-Thy Håndbold på banen umiddelbart efter kampen.

HTH Herreligaen Slutspil, 4. runde: Mors-Thy Håndbold - Skjern Håndbold
Søndag d. 8. maj 2022 kl. 18.30 i Thy Hallerne     
Dommere: Nicklas Mark Pedersen og Nichlas Nygaard
Observatør: Per Skovgaard

Billetsalg: Kampe 2021-2022 - Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

TV2 Sport viser kampen med optakt fra kl. 18.00, ligesom den kan følges via livescore i Tophåndbold-app’en eller på www.tophaandbold.dk/mth