Victor og Svane.JPG (2)
Nikolaj-Pedersen_1.jpg

SønderjyskE venter i Skansen

Lørdag d. 8. oktober drager Mors-Thy Håndbold til Sønderborg, hvor SønderjyskE Herrer venter i Skansen. SønderjyskE og Skansen har ligaens suverænt bedste belægning tilskuermæssigt - i sidste sæson var gennemsnitligt 99 % af de 2.200 pladser besat til SønderjyskE’s ligakampe, og drengene fra Mors-Thy Håndbold og ikke mindst cheftræner Jan Paulsen, som stammer fra Sønderborg, kommer uden tvivl under et gevaldigt pres fra de mange tilskuere kampen igennem - det bekymrer nu ikke keeper Niko P.:

- Vi kender jo efterhånden Skansen ganske godt, og vi befinder os godt dernede. Vi er vant til at spille under pres, og jeg synes, at vi har præsteret godt de sidste gange, vi har spillet der - vi håber selvfølgelig på, at det kommer til at ske igen lørdag.

Ud over de mange entusiastiske fans, så venter der et hold med mange spillere med masser af ligaerfaring bl.a. Claus Kjeldgaard, Frederik Børm, Anders Petersen og Simon Kristiansen, som alle efterhånden har spillet en del år i ligaen og som alle har prøvet at stå i en del situationer - og hertil skal lægges en håndfuld nye spillere, som gør det godt. Vi skal være opmærksomme på SønderjyskE’s gode skytter, som gerne vil ind over midten og som samtidigt har et fin samspil med deres stregspillere

Vores trup er præget af god stemning og optimisme. På trods af nederlaget til KIF Kolding København, viste vi gode takter i den kamp, og vi laver stadig på den gode start, vi har fået på sæsonen. Vi skal arbejde videre med alle de gode ting fra de første kampe - lykkes det for os, så har vi en chance for at hente points i Skansen, slutter Niko P.

888ligaen, 5.runde: SønderjyskE - Mors-Thy Håndbold
Lørdag d. 8. oktober kl. 16.00 i Skansen (Dybbølhallen)
Aabenraavej 25
6400 Sønderborg

Kampen kan følges live på Limfjord Plus med Jan K. og via liveopdateringer på www.tophåndbold.dk