Bro_Land.jpg
Søren Hansen.JPG

Søren Hansen: Pokalkampe har deres helt eget liv

I aften går det løs i Santander Cup, hvor Mors-Thy Håndbold træder ind i 5. runde. Aftenens modstander hedder Team Favrskov, et klubfællesskab mellem Grundfør UI, HOG Hinnerup, Korsholm IF og Søften GF. Team Favrskov spiller i 3. division pulje 3, hvor de pt. er placeret som nr. 9 og i øvrigt møder lokale VIF Mors. I Team Favrskovs spillertrup finder vi to tidligere Mors-Thy-spillere, nemlig Anders Larsen og Klaus Bundgaard.

Træner Søren Jensen, Team Favrskov:
- Vi er meget tilfredse med at have trukket Mors-Thy Håndbold i Santander Cup - det er fantastisk for os at kunne præsentere ligahåndbold på vores hjemmebane, og vi glæder os meget til aftenens kamp! Vi tager det som en oplevelse og håber, at der kommer mange tilskuere kommer i hallen til en festlig aften og god håndboldkamp.

Træner Søren Hansen:
- Pokalkampe har deres helt eget liv, og det er her, at der ind imellem sker nogle overraskelser - det håber vi ikke for aftenens kamp! Vi skal bruge kampen til at løbe og til at få noget fart i stængerne og forhåbentligt få en tiltrængt sejr.

Jeg glæder mig meget til kampen i aften og til at spille min første pokalkamp med Mors-Thy-drengene. Det er altid en fest at komme rundt til nogle lavere rangerende klubber, som gør rigtigt meget ud af kampene. Vi så for en måneds tid siden, hvor det her eventyr ender, og det er dét, vi skal drømme om. Jeg synes, at kampen kommer belejligt for os ifht. de kampe, vi har spillet på det seneste, og vi skal som altid have fuld fokus på os selv og bringe masser af energi i kampen.

Vinderen af aftenens kamp avancerer til 6. runde i Santander Cup.


Santander Cup, 5. runde: Team Favrskov (3. div.) - Mors-Thy Håndbold
Torsdag d. 1. marts 2018 kl. 19.00 i Søften Kultur- og Idrætscenter  

Dommere: Daniel Krause-Kjær og Kim Borup