Victor og Svane.JPG (2)
Søren Hansen.jpg

Søren Hansen: Stor forløsning!

Cheftræner Søren Hansen og Co. fik en forrygende start på sæson 18/19 med en sejr over KIF Kolding i Santander Cup, og dermed videre avancement til turneringens 1/4-finale - og kun én kamp fra det forjættede land, Final 4.

”Det er en stor forløsning i en kamp med stor betydning, og det blev akkurat ligeså spændende som pokalkampe har for vane at være. Vi kan vælge at ærgre os over, at vi ikke griber chancen og får slået et hul, da vi har mulighed for det, eller vi kan vælge at glæde os over, at vi bevarer roen og hiver sejren hjem og dermed er videre til 1/4-finalen i Santander Cup - vi vælger det sidste!

KIF Kolding spiller 7-mod-6 hele kampen, og de gør det godt. Det er svært at spille mod, fordi det er drænende og tapper os for energi, og vi har svært ved at finde løsninger overfor det og skulle nok også have straffet det bedre, end vi gjorde. Men drengene skal have ros for god tålmodighed, og så må jeg fremhæve vores playmakere i dag, Sommer og Stefan, som spiller fantastisk begge to, og som sammenlagt scorer 15 mål - det viser, at det ikke er nok at holde øje med vores skudstærke backs.”

Mors-Thy Håndbolds kommende modstander i 1/4-finalen blev fundet i aften, og lodtrækningen gav hjemmebane til de blå, som skal møde Aalborg Håndbold i et nordvestjysk lokalbrag. Om det siger Søren Hansen:

”Jeg er meget glad for hjemmebanen, men når holdene ikke var seedede, så er det ikke en drømmemodstander! Vi skal møde en klassemodstander, men vi skal da spille vores chance og nyde, at drømmen om Final 4 lever videre. Vi håber på en fyldt hal med et fantastisk tryk, som vores hjemmepublikum på Bette Balkan er gode til!”

Kampen er endnu ikke fastlagt. Information om spillested og tidspunkt kommer snarest.


Santander Cup, 1/8-finale: Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding 27-26 (14-12)

Målscorere:
Nicolai Sommer 9
Marcus Dahlin 7
Stefan Nielsen 6
Søren Nørgård 2
Lasse Pedersen 1
Allan Toft Hansen 1
Mads K. Andersen 1

Stillinger undervejs: 0-2, 2-3, 6-5, 7-8, 13-10, 15-12, 18-16, 19-18, 22-19, 25-24, 26-26

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, KIF Kolding 5

Tilskuertal: 554

Næste kamp:
Herre Håndbold Ligaen, 1. runde: Mors-Thy Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
Lørdag d. 1. september kl. 15.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors

Billetsalget er i gang på http://shop.morsthy.dk/