Erik_Hoxer_Axel,  (8).JPG
Søren P (3).jpg

Søren P. før finalen: Vi har en fin chance

Santander Final4 finalen venter. Fysserne har arbejdet på højtryk, spilletøjet er pakket, depoterne er tanket op, stemningen er god, og spillerne er klar til den vel nok største kamp i Mors-Thy Håndbolds 14 år lange historie.

For en af Mors-Thy-spillerne bliver kampen i dag ekstra speciel - finalen bliver nemlig den sidste for Søren P.  
- Jeg er spændt og glæder mig bare til at komme i gang. Det er et privilegium at få lov til at træde i manegen en sidste gang til den vel nok største kamp i klubbens historie. Det bliver et perfekt punktum for mig, lyder det fra målmanden, som tror på at Mors-Thy Håndbold kan tage det sidste stik.

- Vi møder et outstanding godt hold, der har præsteret på topniveau hele året, men også et hold som har været i et tætpakket kampprogram, hvilket vi gerne skal udnytte lidt. Vi skal stå godt i forsvaret som mod Skjern Håndbold i går, få løbet med dem, og så skal det forhåbentligt være dem, der kommer til at slide for målene - så tror jeg faktisk, at vi har en fin chance. Vi har spillet god og tætte kampe mod Aalborg, så jeg har en forventning om, at vi kan være med. Og med 1.200 fans fra Bette Balkan i ryggen, så tror jeg på en sejr, lyder det fra Søren P.

Santander Final4, finale: Aalborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 20. juni 2021 kl. 16.00 i Jyske Bank Boxen   
Dommere: Mads Hansen og Jesper Madsen
Observatør: Bjarne Munk Jensen

Kampen vises på TV2, og kan derudover følges via livescore på Tophåndbold: https://tophaandbold.dk/mth

Søren P. er personligt sponseret af XL Byg Tømmergaarden