Victor og Svane.JPG (2)
DR7A6914.JPG

Som dag og nat

Det var en kamp med to vidt forskellige halvlege, da Mors-Thy Håndbold i aften tabte til Sønderjyske Herrer. En flot første halvleg med godt spil blev afløst af en anden halvleg med mangel på samme.

Mors-Thy Håndbold fik god indledning på kampen med en hurtig 2-0-føring på scoringer af Tim Sørensen og Erik Toft, og selv om der blev brændt nogle store chancer, så blev det til både 5-2,10-4 og 11-5 i Mors-Thy Håndbolds favør. Rasmus Bech leverede varen i Mors-Thy Håndbolds mål, og Erik Toft var mest scorende i første halvleg, hvor det også blev til en debutantscoring af Jacob Mikkel Hansen, som kringlede bolden lækkert forbi Josip Cavar i SønderjyskEs mål. Pausestillingen var 13-8 til hjemmeholdet.

Gæsterne med momentum
Måske var det et varsel, at anden halvlegs første scoring sat ind af gæsterne. Herefter greb Rasmus Bech et forsøg af SønderjyskeEs storskytte Kristian Stranden og lagde et perfekt udkast til Tim Sørensen, som omsatte til mål. Mors-Thy Håndbold bragte sig foran 15-9, hvorefter der fulgte en periode med SønderjyskE-momentum - det gode og sammenhængende Mors-Thy-spil fra første halvleg var forsvundet, og ved 16-14 trykkede Jonas Wille på timeoutknappen.

Brændte chancer
Scoringer af Tim Sørensen og Jacob Hessellund bragte igen Mors-Thy Håndbold i front med en 3-målsføring, men gæsterne fik udlignet ved 19-19 med 10 minutter tilbage af kampen. Erik Toft holdt liv i kampen med to scoringer i undertal, men det var ikke nok til at forhindre gæsternes første føring i kampen ved 21-22 efter 53 minutter. Mors-Thy Håndbold forsøgte sig med 7-mod-6, og det blev til et par gode muligheder, som desværre ikke blev omsat til mål, og de brændte chancers kamp endte med et nederlag på 22-25.

HTH Herreligaen, 20. runde: Mors-Thy Håndbold - SønderjyskE Herrer 22-25 (13-8)

Målscorere:
Erik Toft 6
Emil Bergholt 4
Tim Sørensen 3
Frederik Tilsted 2
Jonas Gade Nielsen 2
Jacob Hansen 1
Marcus Midtgaard 1
Jacob Hessellund 1
Allan Toft Hansen 1
Bjarke Christensen 1 (1)

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 6, SønderjyskE Herrer 2
Diskvalifikation: Emil Bergholt, Mors-Thy Håndbold 3 x 2 min.

Stillinger undervejs: 2-0, 5-2, 6-4, 9-4, 11-5, 13-9, 15-9, 16-12, 16-14, 18-15, 19-19, 21-22, 21-24

Tilskuertal: 23

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 21. runde: Skanderborg Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Torsdag d. 18. februar kl. 20.
00 i Fælledhallen, Skanderborg
Kampen vises på TV2 Sport med optakt fra kl. 19.30.