Victor og Svane.JPG (2)
Sparekassen Thy.jpg

Sparekassen Thy bliver Topsponsor i Mors-Thy Håndbold

I kølvandet på et indledende møde mellem Sparekassen Thy og Mors-Thy Håndbold omkring den nye situation vedrørende Sparekassen Thy’s overtagelse af navnet på Arenaen i Nykøbing - nu Sparekassen Thy Arena | Mors - har Marketingchef Jakob Madsen og Gunnar Bruhn Simonsen lavet en ny sponsoraftale, som trådte i kraft d. 1. juli 2017.

Gunnar Bruhn Simonsen, Mors-Thy Håndbold: "Vi er selvsagt glade for, at Sparekassen Thy har valgt at blive ny Topsponsor i Mors-Thy Håndbold. Det er glædeligt med en stor lokal medspiller, og vi glæder os til samarbejdet, som allerede er indledt med henblik på en udbytterig aftale til glæde for både Sparekassen Thy og Mors-Thy Håndbold.

Det er ingen hemmelighed at det var en nødvendighed at finde en Topsponsor, og derfor er det dejligt at få Sparekassen Thy med i vores portefølje af gode lokale sponsorer - det er et klap på skulderen for det arbejde, der gøres i klubben, og et bevis på at Mors-Thy Håndbold er en god eksponeringsplatform for små og store virksomheder i området.”

Jakob Madsen, Sparekassen Thy: ”Et topsponsorat i Mors-Thy Håndbold er for os en kombination af lokal opbakning og en investering. Samarbejdet med Mors-Thy Håndbold forventer vi os meget af. Eksempelvis vil vores lokale erhvervafdeling i Nykøbing komme til at gøre brug af Mors-Thy Håndbold som platform for en del af afdelingens aktiviteter og tilstedeværelse i Nykøbing”.

 

For yderligere information:
Jakob Madsen, Sparekassen Thy tlf. 99 19 50 35
Gunnar Bruhn Simonsen, Mors-Thy Håndbold tlf. 20 90 30 95

Foto: Sten Knudsen, Erhvervsrådgiver i Nykøbing Afdeling