Victor og Svane.JPG (2)
Spks. Thy.jpg

Sparekassen Thy forlænger med Mors-Thy Håndbold

Når Mors-Thy Håndbold den 1. september spiller første hjemmekamp, er det igen med Sparekassen Thy som topsponsor.

Vi glæder os til en ny sæson, hvor vi udover det sportslige også håber på at få god værdi af vores investering i Mors-Thy Håndbold. Sidste år var lidt af et prøve-år, hvor vi skulle fornemme samarbejdet med klubben og lokalområdets reaktion på, at vi valgte at investere en stor sum penge i Mors-Thy Håndbold, fortæller Jakob Madsen marketingchef i Sparekassen Thy

Gode tilbagemeldinger.
Sæsonen 2017/2018 har været rigtig fin - der har været gode tilbagemeldinger. Vi fornemmer, at rigtige mange thyboer og morsingboer er stolte af, at vi har et hold i Danmarks bedste håndboldliga.

 Derfor er det også oplagt, at vi som topsponsor ønsker at forlænge sponsoratet. Vi vurderer, at vi rent forretningsmæssigt kan bruge Mors-Thy Håndbold som platform for at markedsføre vores virksomhed – og som rekrutteringsmulighed i relation til nye kunder.

Afhængig af sponsoraftaler.
Det koster penge at drive en elitesportsklub, og det gør det derfor også for Mors-Thy Håndbold A/S, som er meget afhængig af alle former for lokal opbakning.

 Salgschef Hans Peter Jarl Madsen, Mors-Thy Håndbold fortæller, at topsponsoratet rent økonomisk blev meget afgørende for klubbens eksistens, og at alle i Mors-Thy Håndbold er meget glade for indgåelsen af den nye topsponsoraftale med Sparekassen Thy for sæson 2018/2019. Det er med til at sikre, at vi fortsat kan have ambitioner for Mors-Thy Håndbold, forklarer Hans Peter Jarl Madsen.

Nyt spændende tiltag til 2018/2019.
Som led i forlængelsen af topsponsoraftalen fortæller salgschef Hans Peter Jarl Madsen om et nyt spændende tiltag i forbindelse med sæsonens hjemmekampe:

Sammen med Sparekassen Thy og Thisted Forsikring har vi skabt et nyt spændende tiltag. I den nye Thisted Forsikring & Sparekassen Thy Lounge vil vi efter hver kamp kåre kampens spiller, og der vil være interview med cheftræneren. Kampens spiller og en af de publikummer, som har stemt på ham får en præmie. Loungen er åben for alle, og vil være at finde i ”forhallen” efter hver kamp.

Yderligere information:
Marketingchef Jakob Madsen, Sparekassen Thy, tlf. 9919 5035
Salgschef Hans Peter Jarl Madsen, Mors-Thy Håndbold A/S, tlf. 2123 1231