Victor og Svane.JPG (2)
Frederik Bjerre.JPG

Stærk sejr til 2. division

Mors-Thy Håndbolds 2. divisionsherrer kørte videre på den gode sæsonstart, da de lørdag eftermiddag slog et af de formodede tophold i rækken, Nørre Djurs HK. Efter en føring på 15-11 ved pausen hev de blåklædte en smal sejr på 29-27 hjem efter en spændende kamp.

Flemming Hangaard:
- Det var en rigtig flot sejr. Nørre Djurs HK kommer til at blande sig i toppen af 2. division, og de er gode, men det var vi bestemt også i dag, og et stærkt midterforsvar med Jonas Neve og Jeppe Kudsk som ankermænd var med til at skabe en pauseføring på 15-11 til os, fortæller Flemming Hangaard og fortsætter:

- Og så troede vi nok, at den var vundet, for vi havde rimeligt godt styr på kampen, meeen, det var den ikke, og med 10 minutter igen, bragte Nørre Djurs sig foran 25-24. Hele syv udvisninger i anden halvleg og 10 i det hele gjorde, at det var lidt op ad bakke for os med tredjedel af kampen i undertal, men drengene formåede at holde hovederne kolde, og der var stor glæde, da Nicolai Andersen scorede til slutresultatet på 29-27 ca. 30 sekunder før tid slutter Flemming Hangaard.

2. division, 2. runde: Nørre Djurs HK - Mors-Thy Håndbold 27-29 (11-15)

Målscorere:
Frederik Bjerre 11 (5)
Marcus Midtgaard 7
Nicolai Andersen 4
Anders Hyldal 3
Jeppe Kudsk 2
Jacob Hansen 1
Jonas Neve 1

Redninger:
Rasmus Henriksen 15/42
Ludwig Uggla 0/1

Udvisninger: Nørre Djurs HK 1, Mors-Thy Håndbold 10

Næste kamp:
2. division, 3. runde: Mors-Thy Håndbold - Hjallerup IF
Søndag d. 4. oktober kl. 18.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors