Victor og Svane.JPG (2)
Tilsted.jpg

Tilsted: Naturlig respekt for Aalborg Håndbold

Dansk mester, Pokalvinder og vinder af Supercup. Sådan ser Aalborg Håndbolds 2019-cv ud. Intet mindre. Onsdag besøger de forsvarende mestre så Thy Hallerne, hvor Mors-Thy Håndbold skal forsøge at tage point og lave en af de helt store overraskelser i denne sæson.

Indtil nu har Aalborg Håndbold været ganske suveræne. I Primo Tours Ligaen er det blevet til 15 point efter de første otte kampe, og kun Skanderborg Håndbold har formået at tage point fra nordjyderne. Mest scorende på Aalborgs hold er Sebastian Barthold efterfulgt af Henrik Møllgaard.

Tilsted: Vi kan spille frit
Frederik Tilsted lægger da heller ikke fingre imellem, når han beskriver onsdagens modstander:
- Det er Danmarks bedste hold, som vi skal møde. Det er en kamp, som vi kan spille fuldstændig frit i, og forhåbentligt kan det give os ro og mod til at smide hæmningerne og komme ud over stepperne. Vi har naturligvis stor respekt for Aalborg, men det skal ikke forhindre os i at udfordre dem på banen, og vores fokus har egentligt ikke så meget være på dem, men mere på os selv.

Siddepladser udsolgte
Det tegner til en stuvende fyldt Thy Hal til kampen i morgen. Siddepladserne er udsolgte, mens det stadig er muligt at få fingrene i en ståplads til opgøret. Og det kan ifølge Frederik Tilsted gå hen og blive væsentligt for kampen:
- I en kogende hal med Bette Balkan i ryggen kan alt ske. Det betyder meget for os, at folk kommer i hallen og bakker op om os. Når det hele kører, og publikum er med os, så er det ligesom at ride på en bølge, og det ser vi gerne til kampen i morgen.

Primo Tours Ligaen, 9. runde: Mors-Thy Håndbold - Aalborg Håndbold
Onsdag d. 30. oktober 2019 kl. 19.30 i Thy Hallerne
Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen
Observatør: Flemming Beck Rasmussen

Siddepladser til kampen er udsolgte. Ståpladser kan købes her: https://shop.morsthy.dk/kampe

Kampen kan følges på livescore på http://tophaandbold.dk/mth