Victor og Svane.JPG (2)
Henrik Tilsted.jpg (1)

Tilsted: "Vi lægger os ikke ned!"

Onsdag aften spiller Mors-Thy Håndbold 5. kamp i slutspillet, og efter nederlaget til BSV i lørdags er der ikke mere at komme efter for de blåblusede. Modstanderne er TTH Holstebro, som til gengæld har alt at vinde - de jagter nemlig stadig chancen for at nå semifinale-deltagelse, og her er en sejr påkrævet for at hente rivalerne fra Ribe-Esbjerg HH, som pt. indtager 2. pladsen i slutspilspulje 2. Bjerringbro-Silkeborg har sikret sig en semifinalebillet med deres sejr over REHH i aftes, så det er altså TTH Holstebro og Ribe-Esbjerg HH, som skal kæmpe om den sidste plads.

Det er 4. gang i sæsonen, vi står overfor TTH Holstebro - og lad os sige det som det er: Vi har ikke haft det særligt nemt mod dem i de tre foregående kampe, som alle er endt med nederlag, så der venter en svær kamp i Gråkjær Arena i aften.

Henrik Tilsted:
- TTH Holstebro er et godt hold, og vi har haft det svært mod dem i de foregående kampe. Men selv om vi ikke har noget at spille for, så lægger vi os ikke ned, og vi går stadig på banen for at vinde som vi gør i alle kampe. Vi vil gerne slutte sæsonen ordentligt af, og vi vil da rigtigt gerne vinde over et hold, som vi har tabt til 3 gange i træk - og så kunne det da være sjovt drille enten TTH Holstebro eller Ribe-Esbjerg HH i kampen om semifinalepladsen.

Slutspil 888ligaen, 5. runde: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 26. april kl. 18.30 i Gråkjær Arena

Dommere: Henrik Johnsen og Claus Adelgaard

Billetter kan købes her: http://shop.tthholstebro.dk/

Kampen sendes på Tv2 Sport med optakt fra kl. 18.00. Der udover kan den følges via liveopdateringer på http://tophaandbold.dk/livescore eller live på Limfjord Plus med Jan K.

Fra TTH Holstebros hjemmeside: http://www.tthholstebro.dk/nyheder/porup-kildelund-vi-gaar-efter-den-mindste-chance