Victor og Svane.JPG (2)
Hoxer 2.jpg

To af de gode i Fredericia

Endnu et drama udspillede sig, da Mors-Thy Håndbold tørnede sammen med Fredericia HK i thansen Arena søndag. Aftenens værter viste fra start, at de ikke havde tænkt sig at lægge sig ned, og selv om Mors-Thy Håndbold var i front med 1-2 mål i kampens første del, var det med Fredericia lige i hælene. FHK bragte sig foran 12-11 efter 23 minutters spil og var ligeledes foran med en enkelt ved pausen - 14-13.

Hoxer-show
Og modvinden blev stærkere i anden halvleg, hvor Mors-Thy Håndbold undervejs var nede med tre mål ved stillingen 22-19 efter 43 minutter. Jonas Wille forlangte timeout, og herefter var der dømt Mads Hoxer-show - på de sidste 17 minutter stod det kun 19-årige stortalent bag 7 kasser og 1 assist. Bjarke Christensen bragte Mors-Thy Håndbold på vinderkurs med sin kontrascoring til 25-24 med ni minutter tilbage af opgøret, og Hoxer øgede til anden halvlegs største Mors-Thy-føring 29-27 efter 57 minutter. Der var spænding til det sidste, og heldigvis var det Mors-Thy-lejren, der kunne juble, da Bjarke Christensen afgjorde kampen med sin syvende scoring 20 sekunder før tid.

Topopgør venter
Mors-Thy Håndbold ligger nr. 3 i Herre Håndbold Ligaen, og på fredag er der dømt topopgør i Sparekassen Thy Arena | Mors, når ubesejrede GOG kommer på besøg. Vi glæder os!

Herre Håndbold Ligaen, 9. runde: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold 29-31 (14-13)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 10
Bjarke Christensen 7 (1)
Emil Bergholt 5
Erik Toft 3
Tim Sørensen 2
Frederik Tilsted 2
Allan Toft Hansen 1
Jens Dolberg 1

Udvisninger: Fredericia HK 6, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 1-0, 3-4, 5-7, 9-9, 12-11, 13-13, 16-14, 19-17, 19-19, 22-19, 23-23, 25-26, 27-27, 27-29

Tilskuertal: 420

Kommende kamp:
Herre Håndbold Ligaen, 10. runde: Mors-Thy Håndbold - GOG Håndbold
Fredag d. 23. oktober kl. 19.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors

Kampen vises på TV2 Sport