Victor og Svane.JPG (2)
Jubel ML.jpg

To sejre fra Santander Final4

Der er sat flueben ved den sidste træning inden mandagens Santander Cup 1/8-finale mod TTH Holstebro. Taktikken er lagt, truppen er klar og forventningens glæde er stor. Der er kun to sejre til drømmen om deltagelse i Final4, og den drøm skal jagtes.

- Vi er et godt sted, hvor folk er ved at være klar og glæder sig til, at der kommer noget på spil igen. Vi drømmer og spiller 100 % for at komme til Final4 og alle de sjove kampe. På papiret er TTH Holstebro et sindssygt stærkt hold med to gode spillere på hver position, så det bliver en svær kamp, men jeg synes også, at de seneste år har vist, at de er til at snakke med - vi har spillet gode og tætte kampe, og jeg synes, at vi har gode muligheder. Det bliver en meget åben kamp, hvor det hold, der kan bringe mest energi ind i situationerne, kommer til at vinde, lyder det fra Kasper Lindgren.

- Jeg glæder mig til at se, hvor vi står. Vi har lavet nogle fine ting i vores opstart, og fysisk står vi godt. Vi har gjort det godt i vores træningskampe, men jeg er spændt på at se, hvordan spillernes reaktioner er, når vi kommer under det store tryk, som godt kan komme mod TTH Holstebro. Santander Final4 er stort, og det vil vi rigtigt gerne deltage i. Der er stor stolthed over at have deltaget to gange i træk, så det vil være kæmpestort at deltage igen, og vi har alt at vinde. Jeg tror ikke, at der er nogen, der ser os som favoritter til at deltage igen, men vi er klar til at tage første skridt på mandag, siger cheftræner Niels Agesen

Santander Cup 1/8-finale: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 29. august 2022 kl. 19.00 i Thansen Arena    
Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen
Observatør: Jan Sabro

Kampen livestreames i Tophåndbold-app’en.

Billetsalg på TTH Holstebro