Victor og Svane.JPG (2)
9_Nicolaj_Spanggaard.JPG

Topscorer Spanggaard: En dejlig følelse

Nicolaj Spanggaard er tilbage i Mors-Thy Håndbold efter tre sæsoner i Lemvig-Thyborøn Håndbold. Det fejrede han med at score syv gange og dermed blive kampens topscorer.

- Åha, det var en fed kamp, og det var dejligt at spille en kamp, hvor der var noget på spil - man kunne mærke på stemningen i omklædningsrummet, at nu var det alvor. Og så var det helt fantastisk at komme i gang igen i en fed kulisse, som hjalp os til at vinde. Jeg synes, at det har været lidt nervepirrende op min comeback-kamp, så det var forløsende, at vi som kollektiv gjorde det godt, og at jeg også klarede mine opgaver godt, så det er en dejlig følelse, siger Nicolaj Spanggaard.

Også cheftræner Niels Agesen var en lettet mand efter sejr over videre avancement.

- Jeg er lettet, fordi jeg var i tvivl om, hvorvidt vi kunne stå distancen, når vi kom under pres, eller hvis tingene vendte efter vi havde spillet fornuftigt. Og det synes jeg jo i hvert fald, at vi har fået nogle indikationer på, at selv om vi fører hele første halvleg, og vi kommer bagud og vi har lidt svært ved at komme til afslutninger, så kan vi, når det skal afgøres. Jeg er glad for, at vi hænger godt sammen, og at vi får brugt mange ressourcer uden at det koster på flowet i vores spil, lyder det fra Niels Agesen.

- Der var mange gode præstationer - Rasmus Henriksen i målet Tim Sørensen gør et rigtigt fint indhop, Spanggaard med en superpræstation, og så må jeg nævne Victor Norlyk, som er lige så iskold som en brøndgravers røv, da han skal afgøre tingene til sidst - det er flot af sådan en ung spiller som ham. Overordnet set synes jeg, at vi får fordelt ressourcerne godt, og alle går ind og udfylder den rolle de er tiltænkt. Nu skal vi bare have trukket lod - der nogle rigtigt erfarne og store hold tilbage i potten, og der er klart nogen, vi hellere vil trække end Aalborg Håndbold og GOG.

Santander Cup, 1/8-finale: TTH Holstebro - Mors-Thy Håndbold 24-27 (11-12)

Målscorere:
Nicolaj Spanggaard 7
Frederik Bjerre 5
Lasse Pedersen 5 (1)
Victor Norlyk 3
Mads Thymann 2
Tim Sørensen 2
Andreas Nielsen 1
Magnus Norlyk 1
Marcus Norrbrink 1

Rasmus Henriksen 13/37

Udvisninger: TTH Holstebro 2, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 0-1, 1-4, 3-6, 6-9, 9-10, 10-12, 13-14, 17-16, 18-18, 20-20, 21-20, 21-23, 23-24

Tilskuertal: 1.508

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 1. runde: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 2. september kl. 18.00 i Ribe Fritidscenter
Billetsalg:
Ribe-Esbjerg HH (rehh.dk)