Victor og Svane.JPG (2)
PS.jpg

Træningslejr på Porto Santo

Ligatruppen i Mors-Thy Håndbold befinder sig i denne uge under varmere himmelstrøg end det kolde danske januar-vejr. Fredag morgen mødtes spillere og ledere i Billund Lufthavn med destinationen Porto Santo, en lille portugisisk ø beliggende nordøst for Madeira.

Nickolei Jensen har sendt en lille hilsen hjem fra træningslejren:

- Porto Santo er en fin lille ø, og vi bor godt på hotellet, hvor jeg deler værelse med Mads A. og Lasse. Vi ankom fredag, hvor der var beachvolley og agility-øvelser på stranden. Lørdag trænede vi første gang i den flotte hal, som er ret stor og imponerende ifht. øens størrelse. Der udover har vi været på sightseeing og på vandretur på et af øens bjerge med den flotteste udsigt over Atlanterhavet.

Ribe-Esbjerg HH er også hernede på træningslejr, og dem møder vi i en træningskamp i morgen eftermiddag. Det er en god idé at lægge en træningslejr væk fra de normale omgivelser her i januar, hvor vi ellers bare skulle træne i hal og styrkerummet - jeg synes, at det er en god måde at forberede sig på til forårets vigtige kampe.

Mors-Thy Håndbold spiller mod Ribe-Esbjerg HH tirsdag d. 16. januar kl. 16.30 på Porto Santo. Herefter følger et par træningskampe på dansk grund:
Tirsdag d. 23. januar mod Skive fH kl. 16.30 i Nordmorshallen
Mandag d. 5. februar mod HC Midtjylland i Den Runde Hal, Herning