Gruppe_gul (4).JPG
Træningskamp Århus.jpg

Træningssejr over Århus Håndbold

Sæsonens første kamp på hjemmebane endte med en sejr til Mors-Thy Håndbold. Efter at have ført hele kampen, kom Mors-Thy Håndbold bagud ved stillingen 23-24, men på trods af en undertalsperiode formåede Mors-Thy’erne at hive en sejr hjem via en stor redning af Søren P. i kampens døende sekunder.

Søren P. skiftede med Rasmus Bech efter ca. 10 minutters spil, og dagens fødselar havde generelt godt fat bag et mere offensivt Mors-Thy-forsvar end tidligere set. Første halvleg var tæt og med hjemmeholdet i teten, og pausestillingen var 16-14 til de blå.

I anden halvleg faldt scoringsfrekvensen betragteligt. Mors-Thy Håndbold spillede egentligt fint angrebshåndbold, men der var for mange store afbrændere. Århus Håndbold bragte sig foran for første gang i kampen ved stillingen 23-24, men trods udvisninger til Jens Dolberg og Erik Toft i kampens sidste minutter, fik scoringer af først Bjarke Christensen og derefter Allan Toft Hansen bragt Mors-Thy Håndbold i front. Århus Håndbold udlignede til 26-26, inden Bjarke stjal bolden i et Århus angreb i overtal og satte kampens sidste scoring ind.

 Ca. 350 tilskuere var på lægterne til kampen, som blev afviklet med diverse Corona-restriktioner. Tak til alle for at følge vores anvisninger ved ankomst til arenaen og under kampen.

Træningskamp: Mors-Thy Håndbold - Århus Håndbold 27-26 (16-14)

Målscorere:
Sander Andreassen Øverjordet 5
Erik Toft 4
Frederik Tilsted 3
Jonas Gade 3
Emil Bergholt 3
Bjarke Christensen 3 (1)
Tim Sørensen 2
Allan Toft Hansen 2
Jacob Bjørn Hessellund 1
Mads Hoxer Hangaard 1

Stillinger undervejs: 2-1, 5-5, 8-7, 12-10, 14-11, 18-16, 22-20, 22-22, 23-24, 25-24, 26-26

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, Århus Håndbold 0

Tilskuertal: 350

Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen

Kommende kamp:
Træningskamp: Mors-Thy Håndbold - Lemvig-Thyborøn Håndbold
Lørdag d. 22. august kl. 16.00 i Hanstholm Hallerne
Billetter til kampen her:
https://shop.morsthy.dk/arrangementer/Kamp_Hanstholm

Bemærk: INGEN ADGANG TIL KAMPEN GYLDIG BILLET