Victor og Svane.JPG (2)
thumbnail

Tre i træk

Sejr over Drammen HK

Man må sige, at Mors-Thy Håndbold er kommet godt fra land i træningskampene i sæson 16/17 - og nej, det er ikke liga-hold, som har været modstanderne indtil nu, men sejre giver selvtillid, og som assistenttræner Jonas Degnbol udtalte forleden: ”Vi vandt - og det er dét, det handler om.”

I eftermiddag var Drammen HK med Kristian Kjelling i spidsen modstander i Fjerritslev Idrætscenter, og Mors-Thy Håndbold sejrede 28-21 efter 16-10 ved pausen. Anfører Christoffer Cichosz var nogenlunde tilfreds med dagens træningskamp: - Jeg synes egentligt, at vi kommer fint fra start rent angrebsmæssigt, hvorimod vi ikke helt får gjort tingene helt færdige i forsvaret, som fører til at Drammen HK får nogle lette scoringer. Efter pausen blev Rasmus Søby, Allan Toft Hansen og Nickolei Jensen skiftet på banen, og de gjorde det rigtigt fint i forsvaret - og så gjorde Mads Primdahl det rigtigt flot, da han kom på mål.

Det var lidt op og ned i dag, og der var både gode og mindre gode ting undervejs i kampen, og vi lærer af begge dele. En positiv ting i dag, er at der var hele 13 forskellige målscorere - det tager vi med videre, lød det med et smil fra anføreren.

 

Mors-Thy Håndbold - Drammen HK 28-21 (16-10)

Målscorere:
Marcus Dahlin 4
Lasse Pedersen 3
Nickolei Jensen 3
Stefan Nielsen 3 (1)
Allan Toft Hansen 2
János Stranigg 2
Christoffer Cichosz 2
Jens Christian Kjær Brauner 2
Nicolai Sommer 2
Mads Primdahl 1
Mads K. Andersen 1
Mathias Stisen 1
Lasse Justesen 1
Rasmus Søby 1

Mors-Thy Håndbold spiller igen på tirsdag d. 9. august kl. 18.30 i Åstrup Idrætscenter, hvor modstanderen er Århus Håndbold.