Svend_Tilsted_Brøl.JPG
Frederik Tilsted.JPG

Tre i træk - sejr over Århus Håndbold

Det blev tre i træk, da Mors-Thy Håndbold besejrede Århus Håndbold efter en stærk holdpræstation, hvor især forsvaret og Søren P. leverede på højt niveau. 24-26 blev kampens resultat efter 10-12 ved pausen.

Sprudlende Tilsted
Mors-Thy-Håndbold var klar fra første fløjt, og en god start indikerede, at det kunne gå hen og blive en sjov aften i Aarhus. Allerede ved stillingen 3-3 brugte Århus Håndbold deres første timeout, som efterfølgende førte til en 10-minutters periode med hjemmeholdet i front. Det lod ikke til at påvirke Mors-Thy-spillerne, som stille og roligt spillede sig tilbage til føring - primært båret af en af de bedste forsvarspræstationer set længe og Søren P, som tog sig af det meste, som røg forbi forsvarsmuren. I angrebet sprudlede Frederik Tilsted med flere gode assists og fire scoringer i første halvleg.

Gode forsvarstakter
Anden halvleg blev på flere måder underholdende. En blanding af pudsige kendelser, en række spændende aktioner fra dommerbordet og et hold af determinerede og hårdt kæmpende Mors-Thy-drenge fik både hjemmeholdets fans og Bette Balkan op og koge. På banen fortsatte forsvaret de gode takter fra første halvleg - en umanerlig stærk midterblok med skiftevis Gade, Lindgren, Allan Toft, Erik og Dahlin holdt Århus Håndbolds stærke skytter fra fadet - således blev det til det lavest antal scoringer i denne sæson fra liga-topscorer Nikolaj Læsø.

Spænding til det sidste
Efter 40 minutter kom Mors-Thy Håndbolds første 3-målsføring ved stillingen 14-17. Århus Håndbold hentede os og udlignede til 18-18. Vi øgede igen til 19-22 og udbyggede til fire måls forspring ved 20-24 og 21-25, inden Århus Håndbold kom helt tæt på igen ved 24-25 og havde muligheden for at udligne. Heldigvis røg forsøget over målet, og Jacob Hessellund kunne sætte kampens sidste scoring ind i de døende sekunder til slutresultatet 24-26.

Nu gælder det Skanderborg Håndbold på torsdag d. 14. november kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors. Kom i hallen og hjælp os på ved til den fjerde sejr i træk!

Primo Tours Ligaen, 10. runde: Århus Håndbold - Mors-Thy Håndbold 24-26 (10-12)

Målscorere:
Emil Bergholt 7
Erik Toft 5
Frederik Tilsted 5
Jacob Hessellund 3
Allan Toft Hansen 2
Jens Dolberg 2
Lasse Pedersen 1
Jonas Gade 1

Stillinger undervejs: 0-2, 3-3, 6-4, 7-7, 7-9, 9-9, 9-11, 13-13, 13-15, 14-17, 16-17, 18-18, 19-22, 21-25, 24-25

Udvisninger: Århus Håndbold 1, Mors-Thy Håndbold 4

Tilskuertal: 1.734

Kommende kamp:
Primo Tours Ligaen, 11. runde: Mors-Thy Håndbold - Skanderborg Håndbold
Torsdag d. 14. november kl. 20.00 i Sparekassen Thy Arena | Mors

Billetsalg til kampen: https://shop.morsthy.dk/kampe