Victor og Svane.JPG (2)
Lasse P (2).JPG

Turen går til Kolding

Fredag aften går turen til Kolding, hvor vi møder KIF Kolding i Bramdrupdam. Kampen er flyttet fra Sydbank Arena, hvor der spilles EM i damehåndbold. KIF Kolding har gjort det godt i årets turnering indtil nu, og især Chris Jørgensen og en storspillende Peter Balling har gjort sig positivt bemærket.

Vi tager til Kolding med to ét-målsnederlag i bagagen efter gode præstationer og godt spil mod hhv. Skjern Håndbold og TTH Holstebro, og der er ingen tvivl om, at drengene vil gøre alt for at hente en sejr i morgen.

Lasse P. har styr på, hvem vi skal have styr på
- Vi skal møde et Kolding-hold, som har spillet godt store dele af sæsonen, og som virkelig har fået det til at fungere. Vi skal sætte os på kampen fra start, og vi skal have styr på Chris Jørgensen og hans spil med de to stregspillere og på en godt skydende Peter Balling. Får vi det, så tror jeg, at vi får muligheden for at løbe de kontraer og få de nemme mål, som vi gerne vil, siger Lasse P. og fortsætter:

- Vi skal gå ind til kampen med 110 % fight. Vi vil gøre alt for at vende den her lidt kedelige stime, som vi er inde i, og hvis vi kommer med samme udstråling og samme fight som i de to forrige kampe, så tror jeg på, at vi kan levere et godt resultat i morgen, slutter Lasse P.

Herre Håndbold Ligaen, 16. runde: KIF Kolding - Mors-Thy Håndbold  
Fredag d. 11. december 2020 kl. 19.00 i Bramdrupdam Sports- og Mødecenter  
Dommere: Claus Gramm Pedersen og Martin Gjeding
Observatør: Flemming Beck Rasmussen

Kampen vises ikke på tv eller livestreaming, men kan følges via livescore på Tophåndbold: https://tophaandbold.dk/mth

Lasse P. er personligt sponseret af Thy-Mors Energi.