Victor og Svane.JPG (2)
Sander (2).jpg

Turen går til Lemvig i Santander Cup

Efter en lille måneds kamppause skal Mors-Thy Håndbold igen i kamp, når 6. runde af Santander Cup afvikles fredag. Modstanderen er Lemvig-Thyborøn Håndbold, og opgøret spilles på udebane i Lemvig. Kampen er den første i Santander Cup 2021, og den sidste inden det for alvor går løs i Santander Final4 den 19. og 20. juni.

Tre gange har vi stået overfor Lemvig-Thyborøn i denne sæson, og alle gange er Mors-Thy Håndbold gået sejrrigt fra banen. Den gode stime skal fortsættes fredag, så drømmen om ny deltagelsen i Santander Final4 holdes i live.

Sander Øverjordet og holdkammeraterne er tilbage i arbejdstøjet efter 14 dage uden håndbold, og vores norske playmaker ser frem til igen at spille kamp med noget på spil.

- Jeg tror, at det har været godt for hele holdet at have lidt ferie og lidt tid uden håndbold. Kampen mod Lemvig-Thyborøn er vigtig, ikke mindst i forhold til den kommende sæson, og det er nu vi skal gøre arbejdet. Vi glæder os meget til at spille en kamp med publikum igen. Vi ville naturligvis allerhelst have vores egne fans med, men uanset så bliver det fedt med folk på lægterne. Det har vi ikke prøvet siden december, og den gode stemning gør det sjovere at spille. Vi stiller med fuldt hold for første gang i lang tid, og det i sig selv kommer til at give en god følelse og noget ekstra energi. Lemvig har spillet godt, og de har vist, at de kan slå de fleste hold, så hvis vi ikke er der 100 %, bliver det svært, men omvendt spiller vi godt, så skal vi nok vinde.

Santander Cup, 6. runde: Lemvig-Thyborøn Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Fredag d. 21. maj 2021 kl. 18.00 i Lemvig Idræts- og Kulturcenter   
Dommere: Lars Hansen og Klaus Andersen
Observatør: Kjeld Løvqvist

Kampen kan følges via Mors-Thy Håndbolds facebook og Instagram.

Sander Øverjordet er personligt sponseret af Ornestation Mors