Victor og Svane.JPG (2)
20210928_MorsThy_GOG_.jpg

Uafgjort og ude af Europa

På trods af en flot præstation, god fight og et uafgjort resultat mod GOG, er Mors-Thy Håndbolds europæiske eventyr slut i denne omgang. Dermed bliver GOG det eneste danske islæt i European League gruppespillet, da både TTH Holstebro og Bjerringbro-Silkeborg tabte deres kampe.

Det var tydeligt at se, at Mors-Thy-drengene ikke havde tænkt sig at lægge sig ned uden kamp. Hjemmeholdet fik en god start og bragte sig foran 2-1 samtidig med at GOG fik kampens to første udvisninger. Det gik dog hurtigt den anden vej, og Niels Agesen tog timeout, da GOG bragte sig foran 2-5. Timout’en viste sig at være effektiv, for fire minutter senere havde Mors-Thy Håndbold udlignet til 6-6.

GOG trak fra igen, og det så unægtelig svært ud, da gæsterne bragte sig foran med fire efter 20 minutters spil - og dermed 10 mål at hente for hjemmeholdet. Men igen blev det en timeout, som ændrede billedet - denne gang en GOG-timeout ved 10-13, og igen fik Mors-Thy Håndbold efterfølgende udlignet til 13-13. Efter et par fejl og en ærgerlig ripost endte første halvleg 14-16.

Mors-Thy Håndbold spillede en rigtig god gang håndbold i starten af anden halvleg og fik udlignet til 19-19 efter 37 spillede minutter. Senere blev det også til føringer ved 25-24 og igen ved 27-26. Med under et halvt minut igen, havde Mors-Thy Håndbold muligheden for at bringe sig foran 28-27, men missede desværre, og i stedet fik GOG chancen for at tage sejren. Stolpen stod i vejen ad to omgange - og kampen blev fløjtet af lige akkurat, inden kampens topscorer, Erik Tofts forsøg blev sendt over stregen i det tomme GOG-mål, og kampen sluttede uafgjort 27-27.

European League, 2. kvalifikationsrunde: Mors-Thy Håndbold - GOG 27-27 (14-16)

Målscorere:
Erik Toft 10
Tim Sørensen 6
Sander Øverjordet 4
Bjarke Christensen 3 (1)
Andreas Nielsen 2
Lasse Pedersen 1
Emil Hansson 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 2, GOG 4

Stillinger undervejs: 2-1, 2-5, 6-6, 7-10, 9-13, 13-13, 13-15, 17-18, 19-19, 23-23, 25-24, 25-26, 27-26

Tilskuertal: 790

Kommende kamp:
Santander Cup, kvartfinale: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 5. oktober kl. 20.30 i Thansen Arena, Fredericia

Bette Balkan arrangerer bus til kampen. Kontakt Jacob Mehl tlf. 6080 4133, hvis du vil med.