Victor og Svane.JPG (2)
MTH_Skive.jpg

Vi er på tavlen

Det blev lige så svært som forudsagt, da Mors-Thy Håndbold mødte Skive fH i eftermiddagens lokalopgør, hvor hjemmeholdet tog begge point efter en unødvendigt spændende afslutning. Mors-Thy Håndbold var planmæssigt foran det første kvarter, indtil skibonitterne bragte sig foran 8-7 efter 17 spilleminutter og 9-12 fem minutter senere. Ved pausen var Mors-Thy Håndbold bagud med et enkelt mål.

Skive fH’s føring var hentet ved 15-15, og Mors-Thy Håndbold var helt tilbage i teten, da en storspillende Tim Sørensen bragte sit hold foran 20-19 og samtidig trak en udvisning med 20 minutter tilbage. Den første 3-målsføring til hjemmeholdet kom ved 23-20, da Bjarke Christensen scorede på kontra, og Sparekassen Thy Arena | Mors var på kogepunktet, da Sander Øverjordet et minut senere scorede på gennembrud.

Det så lyst ud, da Tim Sørensen scorede til 29-24 med små syv minutter tilbage på haluret, men Skive fH havde ikke tænkt sig at give op og hentede lynhurtigt tre mål, og det blev lige spændende nok, da gæsterne var på bolden et minut før tid - heldigvis missede Skive fH's venstre fløj, og Lasse P. kunne sætte sin eneste scoring i kampen ind til slutresultatet 31-28

En sejr og de to første point i tabellen er en realitet.
Tak for en forrygende opbakning i Arenaen!

HTH Herreligaen, 3. runde: Mors-Thy Håndbold - Skive fH 31-28 (13-14)

Målscorere:
Tim Sørensen 8
Erik Toft 7
Bjarke Christensen 7 (3)
Sander Øverjordet 4
Axel Franzén 3
Emil Hansson 1
Lasse Pedersen 1

Udvisninger:
Mors-Thy Håndbold 2, Skive fH 2

Stillinger undervejs: 3-2, 5-5, 8-10, 9-12, 12-12, 12-14, 15-15, 18-19, 21-19, 23-20, 27-23, 29-24, 30-28

Tilskuertal: 957

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 4. runde: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold

Fredag d. 17. september kl. 19.30 i Blue Water Dokken, Esbjerg
Bette Balkan arrangerer bus til kampen. Kontakt Jacob Mehl tlf. 6080 4133, hvis du vil med.