Victor og Svane.JPG (2)
Aalestrup.jpg

Videre i Santander Cup efter 25-målssejr

Mors-Thy Håndbold er videre til 6. runde i Santander Cup efter en storsejr på 44-19 over Aalestrup IF. Et velbesøgt Aalestrup Idrætscenter dannede rammen om en fin pokalkamp, som Mors-Thy Håndbold hurtigt satte sig på og trak fra med føringer på 3-0 og 15-7 til pauseføringen på 22-9 - herunder bl.a. debutscoringer fra Marcus Midtgaard og Nicolai Andersen.

Erik Toft sad over, ligesom Stefan Nielsen, Kasper Lindgren og Jonas Gade blev sparet. Alle spillere på banen kom på scoringstavlen inklusive Nicklas Graugaard og Søren P. som begge scorede på tomt mål. Kampens topscorer blev Mads Hoxer Hangaard med syv mål efterfulgt af Lasse Pedersen og Bjarke Christensen med hver seks mål. I anden halvleg øgede Mors-Thy Håndbold føringen yderligere, og slutresultatet lød på 44-19.

Søren Hansen:
- Det blev en kamp, som vi havde regnet med - en god kamp i en fin kulisse i Aalestrup. Vi fik doseret fint, nogle fik hvile, nogle sad over, og der var spilletid til alle. Bortset fra 10-12 minutter i anden halvleg, hvor vi ikke er tilfredse, så synes jeg at vi kommer godt fra kampen - en god koncentreret indsats tilsat lidt show undervejs. Vi er videre, det var målet - og vi undgik skader og ingen blev overbelastet.

Santander Cup, 5. runde: Aalestrup IF, 3. div. - Mors-Thy Håndbold 19-44 (9-22)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 7
Lasse Pedersen 6
Bjarke Christensen 6 (3)
Jacob Hessellund 5 (1)
Emil Bergholt 4
Jens Dolberg 3
Marcus Midtgaard 3
Marcus Dahlin 2
Frederik Tilsted 2
Allan Toft Hansen 2
Nicolai Andersen 2
Nicklas Graugaard 1
Søren Pedersen 1

Stillinger undervejs: 0-3, 4-6, 5-10, 7-15, 9-20, 13-28, 17-30, 19-40

Udvisninger: Aalestrup IF 1, Mors-Thy Håndbold 0

Dommere: Lars Hansen og Klaus Andersen

Næste kamp:
Primo Tours Ligaen, 22. runde: Mors-Thy Håndbold - Århus Håndbold
Tirsdag d. 3. marts 2020 kl. 20.00 i Thy Hallerne

Billetter til kampen: https://shop.morsthy.dk/

Kampen vises på TV2 Sport med optakt fra kl. 19.30 og kan derudover følges på livescore på http://tophaandbold.dk/mth