Victor og Svane.JPG (2)
Jubel ML.jpg

Vild sejr i Nordsjælland

Bagud med tre, foran med fire, bagud med to - og sejr med et enkelt mål. Det er kampen mod Nordsjælland Håndbold i korte træk. Herimellem var der masser af dramatisk og tempofyldt håndbold mellem to angrebsivrige hold og vigtige point på spil.

Mors-Thy Håndbold var foran 0-2 i kampens indledning, men de blå kunne ikke holde føringen, og Nordsjælland Håndbold bragte sig foran med tre. En periode med godt spil fik Mors-Thy Håndbold tæt på ved stillingen 9-8, men hjemmeholdet øgede igen, og pausestillingen var 12-9.

Det var et forvandlet Mors-Thy-hold, der kom på banen i anden halvleg. Det var med Tim Sørensen som skarpretter med de to første scoringer, herpå fulgte 2 x Lasse P, Midtgaard og Frederik Bjerre - altså seks mål i træk og næsten syv minutter spillet, før Nordsjælland Håndbold fik sat deres første scoring ind i anden halvleg. Mors-Thy Håndbolds føring voksede til fire mål efter 41 minutters spil, men knapt fire minutter senere havde Nordsjælland Håndbold udlignet.

Det sidste kvarter blev nervepirrende. Nordsjælland Håndbold bragte sig i spidsen med to mål, men Mors-Thy Håndbold fik udlignet til 24-24 efter et par vigtige stregscoringer af Axel Franzén. Marcus Midtgaard stod bag scoringen til 24-25, men Lasse P. smed kampens sidste mål i kassen. Nordsjælland Håndbold var på bolden til sidst, men Mors-Thy Håndbold fik afværget, og fik to dejlige point med i bussen mod Mors og Thy.

HTH Herreligaen, 5. runde: Nordsjælland Håndbold - Mors-Thy Håndbold 25-26 (12-9)

Målscorere:
Lasse Pedersen 7 (3)
Frederik Bjerre 5
Marcus Midtgaard 4
Tim Sørensen 3
Axel Franzén 2
Mads Thymann 1
Andreas Nielsen 1
Victor Norlyk 1
Nicolaj Spanggaard 1
Marcus Norrbrink 1

Rasmus Henriksen 11/36

Udvisninger: Nordsjælland Håndbold 3, Mors-Thy Håndbold 1

Stillinger undervejs: 0-2, 5-3, 9-6, 9-8, 12-11, 12-15, 15-17, 15-19, 19-19, 19-20, 22-20, 24-22, 24-25,

Tilskuertal: 1.143

Kommende kamp:
HTH Herreligaen, 6. runde: Mors-Thy Håndbold - SønderjyskE Herrer
Onsdag d. 28. september kl. 18.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg på
Mors-Thy Håndbold (morsthy.dk)

Kampen er en Veteran Match, hvor vi hylder de danske veteraner.