Victor og Svane.JPG (2)
2017 2.jpg

Vinder af 2. division

Ligareserverne fra Mors-Thy Håndbolds andethold kan nu kalde sig vinder af 2. division pulje 1 - og det helt uden at være i kamp. Puljesejren kom i hus i lørdags, da nærmeste forfølger Viborg HK tabte til NNFH-Lemvig. Således kan Mors-Thy Håndbold ikke længere indhentes, og førstepladsen er endeligt sikret med hele fem spillerunder tilbage. Som bekendt har holdet oprykningsforbud, da vi jo har et hold i en overliggende række, men puljesejren kan der ikke rokkes ved.

En magtpræstation af det unge hold, hvor ældste spiller er 21 år gammel, og hvor der til tider har været udfordringer med at stille hold, når kampene er faldet sammen med liga- og U18-kampe. Tre point har holdet sat til gennem sæsonen indtil videre, og sådan har træner Lars Krarup & Co. tænkt sig, at det skal fortsætte:

- Vi har så absolut ingen planer om at hvile på laurbærrene! Der er masser af andre hold i rækken, som har noget på spil, og vi vil naturligvis spille fair og stille med stærkest mulige hold hver gang og gøre alt for at vinde.

Jeg er glad og stolt over, at vores talentarbejde gennem de sidste 2-3 år har båret frugt, og at have være med til at udvikle de her drenge, som på trods af deres unge alder er så gode håndboldspillere, at de har fejet stort set al modstand til side og vundet 2. division. Det er virkelig en flot præstation og første gang i klubbens historie, at vi vinder 2. division - og så med fem spillerunder tilbage, det er enestående.

Stort tillykke til drengene! Mors-Thy Håndbold fejrer dem og puljesejren i forbindelse med 2. divisions sidste hjemmekamp i Sparekassen Thy Arena | Mors torsdag d. 29. marts. Vi håber meget, at folk ville komme og være med til at hylde holdet - nærmere information kommer senere.

Kampprogram 2. division:
Tirsdag d. 13. marts kl. 20.15 Mejrup-Hvam i Mejrup Kultur- og Fritidscenter
Lørdag d. 24. marts kl. 15.00 Hjallerup IF i Sparekassen Thy Arena | Mors
Torsdag d. 29. marts kl. 16.00 Åstrup/Hammelev i Sparekassen Thy Arena | Mors
Lørdag d. 7. april kl. 16.00 NNFH-Lemvig i Lemvig Idræts- og Kulturcenter