Victor og Svane.JPG (2)
18_Kristian_Vukman.JPG

Vukman før kampen mod Kolding: - Fight og intensitet bliver afgørende

Mandag aften skal Mors-Thy Håndbold i ilden igen, når KIF Kolding venter i 3. runde. Mens Mors-Thy Håndbold stadig har de første point til gode i HTH Herreligaen, har KIF Kolding fået en god start på turneringen med sikre sejre over TTH Holstebro og Ribe-Esbjerg HH. Der venter et gensyn med hele fire spillere, som tidligere har tidligere har optrådt i den blå trøje: Erik Toft, Bjarke Christensen, Sander Øverjordet og Jesper Meinby.

Og netop dét kan ifølge Kristian Vukman være med til at give kampen noget intensitet.

- Som alle ved, så har vi et par spillere, som er rykket til Kolding, så vi kender hinanden særdeles godt. Vi kender de tre ret indgående, og Sander var jo playmaker her sidste år, så de har også kendskab til de ting, vi gerne vil angrebsmæssigt. Jeg tror, at begge hold er taktisk ret godt indstillet på hinanden, og derfor forventer jeg en kamp med helt vanvittig meget fight og intensitet. Vi skal spille vores koncept, og så længe vi stoler på det, så skal sejrene og pointene nok komme, lyder det fra playmakeren, som glæder sig til at hilse på de tidligere holdkammerater.

- Nu har jeg jo kun spillet sammen med dem et enkelt år, men jeg tror, at for nogen af de andre, der har spillet med dem i lang tid, bliver det specielt. Men jeg glæder mig, og det bliver godt at se Erik, Bjarke og Sander igen og spændende at stå over for dem i kamp, slutter Vukman.

HTH Herreligaen, 3. runde: KIF Kolding - Mors-Thy Håndbold
Mandag d. 12. september 2022 kl. 20.30 i Sydbank Arena, Kolding     
Dommere: Michael Søegaard og Thomas Kalisz Nielsen
Observatør: Peter Lorentzen

Billetsalg på Billetter & Sæsonkort - KIF Kolding

Kampen sendes live på TV2 Play og kan som altid følges via livescore i Tophåndbold-app’en.