Victor og Svane.JPG (2)
Lasse Pedersen.JPG

Wille: Jeg er stolt af spillerne

Reaktioner fra Lasse P. og cheftræner Jonas Wille.

Lasse P.:
- Det var en hektisk affære. Jeg synes, at vi spiller klogt i angrebet i 1. halvleg, og vi står rigtigt godt defensivt - vi var godt forberedte på Skanderborg, og Bech har igen mange redninger. I 2. halvleg har vi lidt problemer, hvor det ikke bliver det kønneste angrebshåndbold, mens defensiven stadig står stærkt - vi tvinger dem til at spille 7-mod-6 til sidst. Men ja, jeg synes, at vi havde fortjent at vinde, men et point er godkendt. Det er godt hold vi spiller mod, så et point skal vi ikke klage over, men som kampen forløber, så ville jeg gerne have haft to.

Jonas Wille:
- Jeg står med en blandet følelse. Som udgangspunkt, selvfølgelig når man har sejren og står og ser sidste aktion og kigger på klokken: To sekunder, et sekund… - og håber bare på, at det går som det skal, så er det surt. Men samtidig er jeg stolt af spillerne, som igen viser fighterevne og til tider vældig godt spil både defensivt og offensivt mod et hold, som jeg mener, er et af Danmarks bedste.

Vi fører kampen og har flere gange mulighed for at øge til 4- og 5-målsføringer, hvor vi misser chancen. Det er marginalt, om vi øger føringen, eller om Skanderborg får kontakt. Men fokus er, at vi får et point, som kan blive vigtigt i forhold til slutspil - og at vi leverer en kæmpeindsats igen mod et vældigt godt hold og har fået en fin start.

Herre Håndbold Ligaen, 8. runde: Mors-Thy Håndbold - Skanderborg Håndbold 28-28 (15-15)

Målscorere:
Mads Hoxer Hangaard 6
Emil Bergholt 5
Bjarke Christensen 5 (2)
Erik Toft 4
Lasse Pedersen 3
Frederik Tilsted 2
Jens Dolberg 2
Jonas Gade 1

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 1, Skanderborg Håndbold 1
Diskvalifikation: Direkte rødt kort, Erik Toft, Mors-Thy Håndbold

Stillinger undervejs: 2-1, 4-4, 8-5, 9-10, 13-12, 14-15, 18-16, 21-17, 23-21, 24-24, 26-25, 27-27

Tilskuertal: 400

Kommende kamp:
Herre Håndbold Ligaen, 9. runde: Fredericia HK - Mors-Thy Håndbold
Søndag d. 18. oktober kl. 19.00 i thansen Arena