Nickolei Jensen - color sh.jpg
MTH_NHS.jpg

YES! Sejr over Nordsjælland

Yes! Endnu to point blev sikret i aftenens kamp, hvor Nordsjælland Håndbold blev sendt hjem med et nederlag på 29-22.

Starten af første halvleg var præget masser af tempo, masser af afslutninger og også en del fejl fra begge hold. Erik Toft stod bag hjemmeholdets tre første scoringer - tre tørre hug sat ind bag en sagesløs Mike Jensen i Nordsjællands mål. Hjemmeholdet var et lille skridt foran Nordsjælland Håndbold gennem de første 30 minutter, kun ved stillingen 11-11 var gæsterne tæt på.

Igen præsterede Kasper Larsen på højt niveau i målet, og det blev kun lettere for ham i løbet af halvlegen, efterhånden som værterne fik indstillet forsvaret med Kasper Lindgren og Allan Toft Hansen på hhv. 19 år og 21 år til at styre løjerne i midten.

Anden halvleg blev indledt med to kasser fra Allan Toft Hansen på stregen, og Mors-Thy Håndbolds første 4-målsføring i kampen. Frekvensen af scoringer blev igen skruet op og efter 5 minutters spil var der således scoret 6 gange. Mors-Thy Håndbold slog det afgørende hul fra det 38. til det. 45. minut, hvor holdet gik fra 17-16 til 22-16. En stærk defensiv med Kasper Larsen på toppen kombineret med flotte scoringer i det etablerede angreb, kontrascoringer bl.a. en lækker aflevering fra Larsen til Tilsted samt flere scoringer på tomt mål.

Tak til de omkring 50 medrejsende fans fra Nordsjælland, som var med til at lave en fed stemning i arenaen, og naturligvis til vores egne fantastiske Bette Balkan, som var med hele vejen.

Næste kamp er på torsdag d. 23. november kl. 20.30, hvor vi møder KIF Kolding København i Gentofte Hallen. Kampen vises på Tv2 Sport med optakt fra kl. 20.00.

888ligaen, 11. runde: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold 29-22 (14-11)

Målscorere:
Erik Toft 7
Marcus Dahlin 6
Allan Toft Hansen 5
Stefan Nielsen 4 (1)
Henrik Tilsted 3
Lasse Pedersen 2
Nicolai Sommer 2 (2)

Stillinger undervejs: 2-1, 6-4, 8-5, 10-9, 11-11, 16-13, 18-16, 22-16, 25-17, 26-20

Tilskuertal: 1.323

Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 5, Nordsjælland Håndbold 4

Næste kamp: KIF Kolding København - Mors-Thy Håndbold
Torsdag d. 23. november kl. 20.30 i Gentofte Hallen

Køb billetter til kampen her: https://kif.billetten.dk/?&q=efc05d56-b618-4571-918a-e7b93e904f47&p=69b9a329-939c-4e45-a92f-219c9a90636b&ts=1510935388&c=billetten&e=201702&rt=Safetynet&h=a5402460f8d8942d88afb9b817b808ce