Victor og Svane.JPG (2)
Årets Spiller og Årets Talent.jpg

Årets Spiller og Årets Talent 23/24

I forbindelse med den sidste kamp i slutspillet kårede vi Årets Spiller og Årets Talent 23/24 i Mors-Thy Håndbold.

Kåringerne foregår i samarbejde med Mors-Thy Håndbolds hovedsponsor. Årets Talent kåres internt af den sportslige ledelse, og Årets Spiller findes via afstemning.

Årets Talent 23/24 er Victor Norlyk:
En vellidt fyr, som alle kan lide at være omkring. Han evner at gøre folk omkring sig gode, han skaber rum for sine holdkammerater og sørger for, at de modtager bolden på helt rigtige tidspunkt. Årets Talent har i den grad grebet de chancer, han har fået og har tilegnet sig en større og større rolle på baggrund af gode præstationer.

Årets Spiller 23/24: Frederik Tilsted:
Årets Spiller har markeret sig flot igennem sæsonen. Han har vist et topniveau, som er en topspiller værdig. Han har drysset om sig med assists og spektakulære mål, han har tangeret historiske scoringsrekorder, og han er braget ind på den officielle MEP-liste. Årets Spiller har vist et utroligt højt topniveau, og i dag er han heldigvis tilbage på banen.

Stort tillykke med de ærefulde priser, Victor og Frederik!