Europæisk nederlag på Island
Mors-Thy Håndbold fik en svær start på European League-gruppespillet, da holdet tirsdag aften tabte 39-28 til islandske Valur i Reykjavík. I begyndelsen af kampen fulgtes de to hold ad, men mod slutningen af første halvleg fik Valur bedre fat, da især hjemmeholdets målmand, Björgvin Páll Gústavsson markerede sig med flere vigtige redninger, hvilket hjalp Valur til at skabe afstand, og Mors-Thy Håndbold måtte gå til pause bagud 19-15.
Mors-Thy forsøgte at svare igen efter pausen, men Valur slog hurtigt et hul. De islandske værter satte tempoet op og udnyttede flere gange muligheden for at løbe kontra. Mors-Thy Håndbold havde svært ved at følge med, og Valur øgede stille og roligt føringen gennem anden halvleg. Valur vandt anden halvleg 20-13 og endte med en sejr på 39-28. Oliver Sonne Wosniak og Simon Skovhus Jensen hver scorede seks gange for Mors-Thy Håndbold, mens Arnór Snær Óskarsson blev topscorer for Valur med 10 mål.
European League, 1. runde: Valur - Mors-Thy Håndbold 39-28 (19-15)
Målscorere:
Oliver Wosniak 6
Simon Skovhus 6
Frederik Bak 4
MP Lønborg 3
Christoffer Brorson 2
Jonatan Mollerup 2
Kasper Didriksen 2
Magnus Árason 2
Lasse M. Pedersen 1
Udvisninger: Valur 4, Mors-Thy Håndbold 4
Stillinger undervejs: 3-2, 9-9, 12-9, 17-12, 21-15, 27-21, 30-22, 36-26
Tilskuertal: 532
Kommende kamp:
Bambuni Herreligaen, 8. spillerunde - Veteran Match: Mors-Thy Håndbold - Nordsjælland Håndbold
Lørdag d. 3. oktober kl. 15.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg: https://shop.morsthy.dk/