We use cookies and similar technologies to enhance your browsing experience, analyze site traffic, and personalize content. You can customize your preferences at any time.
Manage your cookie consent preferences.

These cookies are essential for the proper functioning of our website. They enable core functionality such as page navigation, access to secure areas, and basic user interface features.

These cookies enable the website to provide enhanced functionality and personalization. They may be set by us or by third-party providers whose services we have added to our pages.

These cookies allow us to count visits and traffic sources so we can measure and improve the performance of our site. They help us to know which pages are the most and least popular and see how visitors move around the site.

These cookies are used to deliver advertisements that are more relevant to you and your interests. They are also used to limit the number of times you see an advertisement and help measure the effectiveness of advertising campaigns.

Næste kamp:

10/06-2026 af: Stuggi

Mads-Peter Lønborg tegner 1-årig kontrakt og bliver ny højre back i Mors-Thy Håndbold

Efter afgangene på højre back har Mors-Thy Håndbold været på jagt efter en ny spiller til positionen, og det er lykkes at lande en aftale med den 30-årige venstrehåndsspiller, Mads-Peter Lønborg.

- Jeg har ikke fået andet end gode indtryk, når jeg har talt med tidligere og kommende spillere om Mors-Thy Håndbold, hvad klubben står for, og hvad man gerne vil arbejde hen mod. Der er en rød tråd igennem det hele, og det skinner klart igennem, hvad Mors-Thy Håndbold er - en klub hvor man kan få lov til at spille håndbold og have et liv som hænger godt sammen ved siden af. Det var egentligt et relativt nemt valg, for den måde hvorpå Mors-Thy Håndbold repræsenterer sig selv, kan jeg se i mig selv. Der er styr på kerneværdierne, og alle hjælper til og prøver at optimere maksimalt ved at yde deres bedste. Det kan jeg godt lide, og det vil jeg gerne være en del af, lyder det fra MP.

- Jeg har spillet mod Mors-Thy Håndbold en del gange, og jeg er glad for, at jeg nu har publikum med mig, for det er intenst heroppe, og det kan være rigtigt svært at spille her som modstander. Man kan mærke, at håndbolden betyder noget for folk her, og det er fantastisk med den fede stemning og fyldte haller til alle kampe.

- Drømmen er at blive en del af en trup, der alle vil det samme, og hvor man gerne vil blive bedre og være med til at gøre hinanden bedre. Nu har det været så fin en sæson de har spillet, dem der er her nu, og det vil jeg gerne bidrage til, at vi kan gentage og hele tiden forsøge at blive bedre og lægge lag på som spiller, som hold og som klub. Og så drømmer jeg om, at vi skal ud i Europa, så det bliver spændende at se, om det lykkes, siger Mads-Peter Lønborg.

- Jeg er glad for aftalen med Mads-Peter Lønborg. MP kommer med en god portion erfaring og har spillet en flot sæson for Aarhus Håndbold. Med MP får vi en meget professionel og dedikeret spiller, der altid går forrest og som har et godt krigerinstinkt. Samtidig er han en dygtig tovejsspiller, som jeg tror vil passe godt ind i vores hurtige form for håndbold, lyder skudsmålet fra Mors-Thy Håndbolds cheftræner, Dennis Bo Jensen.

- Mads-Peter Lønborg er en dynamisk spiller med et godt overblik, og han er stærk i duelspillet. Han er en moderne spiller med kvaliteter i begge ender af banen. Samtidig har han en særdeles seriøs tilgang til træning, hvor han med sin erfaring skal være med til at rykke vores unge trup. Han kommer med et hav af ligakampe på bagen samt erfaring fra den tyske Bundesliga. Vi er rigtig glade for, at det så sent på sæsonen er lykkes at få tilknyttet en sådan kvalitetsspiller med en meget ambitiøs tilgang til klubben og store forventninger til at spille med om de sjove placeringer, siger Ian Marko Fog, administrerende direktør i Mors-Thy Håndbold.

Aftalen mellem Mors-Thy Håndbold og Mads-Peter Lønborg løber til 30. juni 2027

FAKTA:
Mads-Peter Lønborg, 8. marts 1996
Højde: 186 cm. Vægt: 99 kg.
Tidligere klubber: AIA Tranbjerg, Aarhus Håndbold, Skive fH, KIF Kolding, HC Erlangen
Studerer til finansøkonom
Bosat i Aarhus og Kæreste med Sarah

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Og få alt det vigtigste fra klubben - direkte i din indbakke.


  • Bliv en del af fælleskabet og få seneste nyt om kampe, spillere og begivenheder samt eksklusive fordele.

Når du sender formularen, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid tilbagekalde din accept.