Næste kamp:

09/11-2026

Mindeord over Niels ”Mini” Pedersen

Mors-Thy Håndbold har med sorg modtaget beskeden om, at Niels ”Mini” Pedersen er gået bort. En håndboldven og en sand ildsjæl er ikke mere.

Niels var et ægte foreningsmenneske og en klubmand, som gennem en menneskealder engagerede sig frivilligt i et hav af forskellige foreninger og institutioner: FLUIF, Morsø Boldspil Union, Morsø Påskestævne, Blå Fjord Rock, Lions, Morsø Ungdomsgård / Sparekassen Thy Arena | Mors og ikke mindst her hos os i Mors-Thy Håndbold.

Fra Mors-Thy Håndbolds start i 2007 tog Niels teten på billetsalg herunder kontakt til og servicering af sponsorer og private kunder, og senere da Gunnar Bruhn Simonsen kom til administrationen i klubben, var Niels en uvurderlig hjælp, og med sin hjælpsomhed og store trofaste indsats var han med til at skabe de rammer og det fællesskab, som var og er en vigtig del af Mors-Thy Håndbold. Et fællesskab, der også tæller Niels familie, som stadig er frivillige i Mors-Thy Håndbold i dag.

Niels ”Mini” Pedersen efterlader sig sin hustru Mitte og sønnerne Lars, Jens og Poul samt børnebørn. I Niels' ånd har familien ønsket, at eventuel opmærksomhed i anledning af Niels’ bortgang betænkes Mors-Thy Håndbold - dette kan gøres på Mobilepay nr. 5922vw


Vi sender vores varmeste tanker til familien og de nærmeste.

Æret være Niels ”Mini” Pedersens minde

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Og få alt det vigtigste fra klubben - direkte i din indbakke.


  • Bliv en del af fælleskabet og få seneste nyt om kampe, spillere og begivenheder samt eksklusive fordele.

Når du sender formularen, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid tilbagekalde din accept.