Hald Lasse MP.JPG
web-20250912_MTH_SHH_97.jpg

Pointdeler i Silkeborg

Mors-Thy Håndbold er stadig ubesejrede efter aftenens kamp på udebane i Bjerringbro-Silkeborg. Efter en flot kamp med Mors-Thy Håndbold i teten ført an af en storspillende Victor Norlyk, måtte vi se hjemmeholdet udligne til slutresultatet 30-30 med et halvt minut tilbage.

BSH bragte sig foran 4-2, men med godt og tålmodigt spil i begge ender fik vi udlignet til 5-5. Den første Mors-Thy-føring landede ved 8-9 med Kristoffer Vestergaard som skarpretter, og herfra var Mors-Thy Håndbold i front og gik bedst til pausen med en føring på 14-16.

Hjemmeholdet startede 2. halvleg med en mand for meget på banen. Det gav en udvisning, og Mors-Thy Håndbold udnyttede overtallet til at bringe sig foran med tre på mål af Rasmus Madsen - samme Madsen stod også bag målet til +4 efter 33 minutter.

Kampen bølgede lidt frem over tilbage - BSH reducerede, og Mors-Thy Håndbold trak fra igen, denne gang til kampens første føring på fem mål med 22 minutter tilbage. Efterfølgende havde Mors-Thy Håndbold flere gange muligheden for at komme på +6, og det sørgede Victor Norlyk for fire minutter senere, og stillingen var 19-25.

BSH reducerede, men Mors-Thy Håndbold fastholdt føringen på fem ved to x Anton Houe og Gustav Sunesen. I den anden ende hjalp et stærkt forsvar Svend Rughave godt på vej til nogle store redninger, men hvis man troede, at kampen skulle ende stille og roligt, tog man helt fejl. Som i de forrige opgør blev det tæt mod enden. Det så fint ud med seks minutter, oppe med fire og scoring nummer 30. Det blev desværre også Mors-Thy Håndbolds sidste scoring i kampen, mens Bjerringbro-Silkeborg fik udlignet til 30-30 med 40 sekunder tilbage af kampen. Det gav Mors-Thy Håndbold en sidste mulighed, som desværre ikke blev omsat til scoring.

Et point i BSH, som skulle have været to. Vi er ærgerlige over, at vi ikke får begge point, men vi er stolte af en flot præstation og af at have Danmarks bedste fans i ryggen hele vejen.

Vi ses til næste hjemmekamp mod TMS Ringsted lørdag d. 27. september i Sparekassen Thy Arena | Mors - billetsalget til kampen starter torsdag d. 18. september kl. 15.00 på https://shop.morsthy.dk/

Bambuni Herreligaen, 4. runde: Bjerringbro-Silkeborg - Mors-Thy Håndbold 30-30 (14-16)

Målscorere:
Victor Norlyk 12 (4)
Nichlas Hald 5
Rasmus Madsen 5
Kristoffer Vestergaard 2
Anton Houe 2
Magnus Norlyk 1
Henrik Toft Hansen 1
Lasse M. Pedersen 1
Gustav Sunesen 1

Svend Rughave 13/42
Oliver Larsen 1/2

Udvisninger: Bjerringbro-Silkeborg 3, Mors-Thy Håndbold 2

Stillinger undervejs: 0-1, 3-2, 6-6, 8-9, 12-14, 14-17, 15-19, 17-20, 18-23, 19-25, 22-26, 25-28, 28-30

Tilskuertal: 1.958

Kommende kampe:
Bambuni Herreligaen, 5. runde: Mors-Thy Håndbold - TMS Ringsted
Lørdag d. 27. september kl. 15.30 i Sparekassen Thy Arena | Mors
Billetsalg starter torsdag d. 18. september kl. 15.00 på
https://shop.morsthy.dk/

Pokalturneringen, 1/8-finale: Nordsjælland Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Tirsdag d. 30. september kl. 19.00 i Helsinge-hallen
Billetsalg:
https://nh.eventii.dk/