Næste kamp:

01/09-2026 af: Stuggi

På udebane i Skjern

Onsdag går turen til Skjern, hvor de grønblusede tager imod i Skjern Bank Arena. Skjern Håndbold har som os to point efter de to første kampe: Nederlag til GOG i den første kamp og senest en storsejr over TMS Ringsted på udebane.

- Det er en svær opgave. Skjern Håndbold har styrket sig til den nye sæson, og selvom de er udfordret på nogle skader og skavanker, stiller de meget stærkt - især med Marcus Midtgaard og Axel Månsson, som har fundet hinanden på kort tid samt stor rutine i Mads Mensah. De er fortsat med det, de altid har været gode til: En hård defensiv og en virkelig god hjemmebane, lyder det fra Mors-Thy Håndbolds Kasper KD Didriksen.

Kampen i Skjern er den første af syv i september måned for Mors-Thy Håndbold, som for første gang i klubbens historie skal jonglere med tre turneringer og dermed væsentligt flere kampe i efteråret, end man er vant til.

- Det er sværere og hårdere og mere presset, men det er det, vi har set frem til, og som vi synes er fedt. Nogle kan godt savne, at vi træner mere taktisk og ikke så meget, men når først kampene kommer på rad og række, så kører det bare. Det kan godt være hårdt fysisk, og der er naturligvis en anden håndbold-hverdag, som vi skal vænne os til, men alle glæder sig over de mange kampe, lyder det fra KD.

Kampen fløjtes i gang kl. 18.30 i Skjern Bank Arena.

Bambuni Herreligaen, 3. spillerunde: Skjern Håndbold - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 2. september 2026 kl. 18.30 i Skjern Bank Arena   
Dommere: Jesper Madsen og Mads Hansen
Observatør: Claus Gramm Pedersen

Du finder din billet her: https://billet.skjernhaandbold.dk/

Du kan som altid læse mere før, under og rundt om kampen på KunMors og KunThy: https://kunmedierne.dk/

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Og få alt det vigtigste fra klubben - direkte i din indbakke.


  • Bliv en del af fælleskabet og få seneste nyt om kampe, spillere og begivenheder samt eksklusive fordele.

Når du sender formularen, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid tilbagekalde din accept.