Pokal: 1/8-finale mod Ribe-Esbjerg
Vi har revanche til gode, når vi for anden på under en måned står overfor Ribe-Esbjerg HH på udebane. Den første kamp var sæsonåbneren, hvor hjemmeholdet trak det længste strå - og i morgen gælder det så 1/8-finalen i Pokalturneringen.
Det er vind eller forsvind. Vinderen avancerer til ¼-finalerne og har Final4 i kikkerten, mens taberen er ude og må kigge langt efter den fede pokalweekend i februar. Derfor er der meget på spil, når Mors-Thy Håndbold går på banen i onsdagens kamp, og drengene kommer til at kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne for at sikre Mors-Thy Håndbold en plads i ¼-finalen og en fortsat mulighed for Final4.
Der er kampstart kl. 18.30 i Dokken i Esbjerg og billetter findes her: https://shop.rehh.dk/
Pokalturneringen, 1/8-finale: Ribe-Esbjerg HH - Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 23. september 2026 kl. 18.30 i Blue Water Dokken, Esbjerg
Dommere: Frederik Skou Ejby og Lasse Wahlstrøm
Observatør: Henrik Pagh Mortensen
Du finder din billet her: https://shop.rehh.dk/
Du kan som altid læse mere før, under og rundt om kampen på KunMors og KunThy: https://kunmedierne.dk/